Morten Pedersen, Globeteam
Konsulent

Morten Pedersen

Om Morten Pedersen

Morten hjælper organisationer og ledelser med at opnå robusthed i kerneleverancer og sikre efterlevelse af lovgivning gennem etablering af ledelsessystemer for informationssikkerhed (ISMS). Han bistår med både etablering og optimering af organisatoriske og tekniske foranstaltninger, herunder kategorisering, risikostyring, beredskab og krisestyring for såvel OT- som IT-infrastruktur og -platforme.

Som tidligere CISO i Banedanmark har Morten være ansvarlig leder for implementeringen og certificeringen af ISO 27001:2022 og havde det daglige ansvar for at understøtte ledelsens styring og kontrol gennem klare rammer, risikostyring og dokumenterbar sikkerhed.

Morten har solid erfaring med IT-audit og offentlige tilsyn – både eksternt og internt – på organisatorisk og teknisk niveau. Med sin brede forståelse formår han at bygge bro mellem tekniske og forretningsmæssige kompetencer, sikre korrekt dokumentation og udarbejde relevante handlingsplaner i forbindelse med audit.

Han rådgiver desuden om optimering af arkitektur ved opbygning, modning og validering af sikkerhedsprogrammer og standarder som ITIL, ISO, SANS og NIST. Morten bidrager også med udarbejdelse og implementering af struktur, politikker og standarder, der styrker organisationens samlede tekniske sikkerhedsprofil.

Som arkitekt og IT-fagekspert har Morten været involveret i etableringen af 24/7 SOC/SIEM/MDR-løsninger og har praktisk erfaring med håndtering af kritiske hændelser, herunder genoprettelse af kritisk infrastruktur, servere og applikationer i krisesituationer.

Han har arbejdet under sikkerhedskrav som NIS og NIS2 siden deres indførelse og har været sikkerhedsgodkendt til de højeste klassificeringer under sikkerhedscirkulæret. Morten har stor erfaring med at sikre korrekt efterlevelse, formidle krav og opretholde konstruktiv dialog med relevante interessenter, herunder offentlige myndigheder.

Med en reflekteret og empatisk ledelsesstil skaber Morten resultater gennem dialog, tillid og vidensdeling – kombineret med klare beslutninger og fremdrift. Han skaber overblik i pressede situationer og sikrer, at sikkerhedsinitiativer skaber reel værdi og tryghed i organisationen.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler