globeteam
Job hos Globeteam
Home » Om Globeteam » Job hos Globeteam
Fastansat i Globeteams administration
Læs mere om livet som konsulent hos Globeteam her
Du kender måske Globeteam for vores konsulenter – men bagved er der en effektiv organisation, som hjælper konsulenterne med en række administrative opgaver i relation til bl.a. salg, markedsføring, økonomi, fakturering, jura, HR m.m.
Med en forretning og konsulentstab i vækst har vi løbende behov for at udvide administrationen med nye faglige kompetencer. Måske er du vores næste kollega? Se vores ledige stillinger her
Som en del af Globeteams administration får du en spændende og udfordrende hverdag blandt gode kollegaer og en stor kontaktflade på tværs af huset med vores +180 konsulenter, salgsteam, samarbejdspartnere mv.
Vi er et selskab med en flad ledelsesstruktur, hvorfor alle er let tilgængelige i forhold til assistance, faglig sparring, råd og vejledning.
Hos Globeteam bliver du del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har ”næsen i sporet”, samtidig med at vi går op i at have det sjovt.
Vi gør meget for at sikre, at vi alle trives både fagligt og socialt. Det indebærer bl.a. at vi:
- Holder månedlige 1-til-1 møder mellem medarbejder og nærmeste leder for at sikre, at I altid har en god føling med hinanden og for at understøtte både din faglige og personlige udvikling. Dertil kommer selvfølgelig årlige MUS-samtaler, fælles møder i teamet og den daglige, uformelle dialog.
- Tilbyder efteruddannelse og øvrige kompetenceudviklende aktiviteter, hvor det er relevant. Alle medarbejdere skal føle sig godt klædt på til at varetage deres job og tackle morgendagens udfordringer.
- Mødes jævnligt til sociale aktiviteter som fx en god middag, petanque, minigolf, sejltur, DHL og meget andet. Som medarbejder er du automatisk medlem af vores personaleforening, som står for en del af arrangementerne. Her er der altid plads til at byde ind med ideer. Vi er heller ikke dem, der misser en anledning til at hygge os i hverdagen med fælles morgenmad, fejring af fødselsdage og andre mærkedage.
- Desuden afholder vi hvert år julefrokost, sommerkur, nytårskur mv. for både konsulenter og fastansatte i huset, ligesom du også har mulighed for at deltage i Globeteams dinner club, faglige ”geek” nights osv. sammen med vores konsulenter.
Udover dette er Globeteam naturligvis også karakteriseret ved:
- Gode og hjælpsomme kollegaer.
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø.
- Frokostordning med sodavand, kaffe/te, frugt og grønt samt snacks.
- Selvstændighed med mulighed for at præge egen hverdag.
Arbejdslivet i Globeteam byder på høj fleksibilitet, spændende ansvarsområder og et super kollegialt miljø, hvilket man som medarbejder har stor indflydelse på at præge. Jeg vægter især diversitet i arbejdsopgaver, frihed under ansvar samt udviklingsmuligheder højt, hvorfor valg af arbejdsplads netop faldt på Globeteam.”
Mads Lundbech Johnsen, Financial Controller i Globeteam
Om Globeteam
Globeteam er et specialiseret IT-konsulenthus i vækst, som hjælper med at optimere vores kunders IT- og forretningspotentiale med afsæt i digitalisering, teknisk specialisering og forretningsforståelse.
Globeteam tilbyder ydelser inden for management consulting, infrastruktur, udvikling samt cyber- og informationssikkerhed.
Vi bor i Virum, tæt på Sorgenfri station (S-tog), som ligger i en gåafstand på ca. 5 minutter fra kontoret.
Bliv konsulent
Bliv en del af Globeteam
Er du interesseret i at blive konsulent i Globeteam, så udfyld formularen og upload evt. dit CV.
Du kan også skrive direkte til mig på alp@globeteam.com
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Nyhedsbrev
Få vores nyhedsbrev
Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler