Globeteam
SAP S/4HANA
Home » Teknologier » SAP S/4HANA
Hvad er SAP S/4HANA?
SAP S/4Hana er den nyeste version af SAP’s ERP-system. SAP S/4HANA indeholder mange nye forbedringer i forhold til tidligere versioner af softwaren og giver mulighed for at udnytte state-of-the-art-teknologier, der styrker virksomheders effektivitet og produktivitet.
Nogle af de største forretningsfordele i SAP S/4HANA er:
- Øget fleksibilitet - Indre og ydre omstændigheder for at drive forretning forandrer sig i et stadigt højere tempo. Teknologier modnes, kunders forventninger ændrer sig, markeder åbner og lukker, forsyningskæder bliver påvirket, nye salgskanaler dukker op osv. SAP S/4HANA er bygget til høj omskiftelighed og gør det nemmere og hurtigere at tilpasse en forretningsmodel
- Lavere omkostninger - Den cloudbaserede infrastruktur gør det muligt at reducere omkostningerne til hardware i eget datacenter og udnytte de fælles ressourcer i skyen. SAP S/4HANA bliver supporteret, vedligeholdt og opdateret af SAP under SAP’s tekniske og licensmæssige kontrol i en cloudbaseret løsning
- Bedre og hurtigere analyser - SAP S/4HANA har indbyggede data analytics-funktioner. Det er med til at øge beslutningstempoet i organisationen, når forretningsprocesser og analyseredskaber er forankret i samme platform, så man ikke skal skifte mellem systemer og applikationer
- Kunstig intelligens og automatisering - Kunstig intelligens, Machine Learning (ML), Robotic Process Automation (RPA) er blevet bygget helt ind i kerneprocesserne af SAP S/4HANA. Teknologierne kan eksempelvis bruges til mere præcis forecasting, hurtigere closing-procedurer i finans, autogenerering af rapporter og strømlining af forretningsprocesser
- Forbedret sikkerhed - SAP S/4HANA indeholder sikkerhedsfunktioner såsom backup og disaster recovery, automatisk systemvedligehold, rolleadskillelse og databeskyttelse og kan derudover levere meget høje oppetider
- Mere innovation - Mulighed for integration til interne og eksterne systemer og applikationer gennem API’er med understøttende værktøjer og dokumentation
Hvordan kan din virksomhed få værdi af SAP S/4HANA?
Sammenlignet med tidligere versioner af SAP er SAP S/4HANA-platformen et ERP-system med væsentligt flere styringsmuligheder. Hvor de ældre on premise-versioner primært er blevet brugt til implementering af end-to-end-processer i SAP og isoleret håndtering af data i SAP, er SAP S/4HANA bygget til at koble forretningsprocesser og data sammen med interne og eksterne systemer og applikationer. Og med onlineadgang til platformen kan man opnå en højere grad af fleksibilitet i måden, man tilgår, deler og opbevarer data på og dermed arbejde efter moderne principper på kontoret og på farten.
SAP S/4HANA er designet til at imødekomme kravene fra virksomheder, der både jagter effektiviseringsgevinster og udviklingspotentiale. De standardiserede arbejdsprocesser giver mulighed for at følge best practice indenfor brancher og virksomhedsfunktioner. Dertil kommer, at SAP-koncernen løbende opdaterer SAP S/4HANA med al den funktionalitet, der kræves for at drive forretning i et omskifteligt marked, hvor der skal træffes hurtige beslutninger. En ny salgskanal? Et nyt kontor? En ny produktionsfacilitet? Det er alle sammen forretningsinitiativer, der er blevet nemmere og hurtigere at understøtte i den nye SAP-platform. Lande- og industrispecifikke regulativer og lovgivningsmæssige krav er ligeledes indbygget i SAP S/4HANA-platformen.
Sådan kan Globeteam hjælpe jer med at få fuldt udbytte af mulighederne i SAP
Globeteams SAP S/4HANA-ydelser har primært fokus på at gøres jeres it-platform klar til en SAP S/4HANA-migration i overgangen fra gammel til ny teknologi. Det kan i den ene yderlighed være en systemkonvertering (brownfield), hvor det primære ønske er at overføre et eksisterende setup til den nye platform. Det kan i den anden yderlighed være en helt ny implementering af SAP ERP (greenfield). Og det kan være alt derimellem.
Globeteams styrke i et SAP S/4HANA-projekt er, at vi har tyngden og bredden til at styre jer sikkert og effektivt gennem en SAP S/4HANA-migration – specifikt de teknologiske udfordringer og opgaver, der er en obligatorisk del af transformationen.
Kan jeg hjælpe?
Vil du høre mere om, hvordan din virksomhed kan få værdi af SAP S/4HANA?
Så kontakt mig på +45 4245 8797 eller hgs@globeteam.com
Nyhedsbrev
Få vores nyhedsbrev
Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler