Globeteam
Platform Engineering
Home » IT & Digitalisering » Platform Engineering
Skab øget vækst og effektivitet med Platform Engineering
Platform Engineering er nøglen til at bygge robuste, skalerbare og sikre IT-infrastrukturer, der muliggør hurtig innovation og effektiv drift. Ved at fokusere på automatisering, standardisering og integration af de nyeste teknologier hjælper Platform Engineering virksomheder med at opnå optimal ydeevne og fleksibilitet i deres digitale transformation.
Hos Globeteam har vi et team af erfarne eksperter inden for Platform Engineering, der står klar til at hjælpe din virksomhed med at opnå jeres mål. Vores rådgivningstjenester koncentrerer sig om strategisk udvikling af Kubernetes-platforme samt private og public cloud, så vi sikrer, at jeres infrastruktur er både robust og forberedt på fremtiden.
Vi anerkender, at det er en stor beslutning, der skal træffes, når man går fra en traditionel infrastrukturløsning til en løsning med platformarkitektur. For ikke nok med at processen kan være lang. Det er også et kulturskifte, hvor sammensætningen af teamet i den kendte IT-afdeling vendes på hovedet. Derfor har vi også stort fokus på den organisatoriske vinkel. Vi hjælper med opbygning af teams og udvikler og træner kandidaterne til den nye platform, så de kan overtage ansvaret med ro i maven, når vi afslutter et projekt.
Hvordan kan Platform Engineering hjælpe din virksomhed?
Platform Engineering adresserer flere udfordringer, som virksomheder står over for i dag. Nogle af disse problemer inkluderer komplekse infrastrukturløsninger, manglende skalerbarhed, langsommelig time-to-market, sikkerhedshuller og sårbarheder samt mangel på fleksibilitet og innovation.
Platform Engineering er designet til at adressere og løse disse komplekse udfordringer. Manuelt arbejde udskiftes med automatiserede processer, så alting er ens og nemmere at overskue og arbejde med. Når den nye platform er implementeret i jeres virksomhed, kan I:
- Automatisere og strømline processer og dermed reducere fejl og forbedre produktiviteten.
- Skabe en fleksibel infrastruktur, der nemt kan tilpasses vækst og skiftende behov.
- Implementere robuste sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter virksomhedens data og applikationer mod trusler og cyberangreb
- Fremme innovationen og levere nye funktioner og produkter hurtigt og pålideligt.
- Være leverandøruafhængig i forhold til systemer og platforme.
Nedsæt procestiden fra halve år til en time
En af de mest værdifulde fordele ved Platform Engineering er reduktionen af time-to-market for nye produkter/løsninger. Med denne type systemarkitektur kan I reducere procestiden markant, fra måneder til timer eller endda minutter.
Traditionelt er processen opdelt i flere faser: Planlæg ➡️ byg ➡️ drift, med flere afdelinger involveret. Med Platform Engineering skabes produktet i et kontinuerligt flow, hvor de ansvarlige for planlægningen også bygger og drifter.
Automatisering spiller en central rolle, idet I undgår manuelle support tickets til driftsafdelingerne. En server kan oprettes på få minutter, hvorimod den traditionelle proces kan tage måneder på grund af komplekse mellemled og lange ventetider.
Platform som produkt skaber værdi
Med Platform Engineering behandles virksomhedens interne udviklingsplatforme som produkter, der leveres til interne brugere. Dette adskiller sig fra den traditionelle tilgang, hvor platforme betragtes som en samling af værktøjer og infrastrukturer, der blot skal opfylde tekniske krav. Med “Platform som produkt” lægges der vægt på brugeroplevelsen og på at levere værdi til de interne udviklere, som om de var kunder.
I vores arbejde med Platform Engineering hjælper vi virksomheder med at organisere udviklingen af interne platforme som et produkt, der kontinuerligt forbedres baseret på feedback fra brugerne som f.eks. brugertilfredshed og produktivitet.
Vores mål er at skabe en platform, der leverer værdi fra dag et! For at sikre dette har vi altid fokus på brugeroplevelsen og tilpasser brugergrænsefladen til virksomhedens behov, så alle brugere kan arbejde effektivt.
Vi bygger fremtidens IT-infrastruktur med Cloud, Kubernetes og Infrastructure as Code
Når vi arbejder med Platform Engineering, benytter vi en bred vifte af teknologier og værktøjer, der er designet til at bygge og administrere moderne IT-infrastrukturer. Dette inkluderer cloud-platforme som Microsoft Azure, Google Cloud Platform og OpenStack, der giver mulighed for fleksibel og skalerbar infrastruktur i form af virtuelle maskiner, databasetjenester, lagring og meget mere. Vi benytter også Azure Stack, der udvider Azure-funktionaliteten til at køre lokalt i virksomhederne, hvilket giver en konsistent oplevelse mellem skyen og de lokale datacentre.
Som en central del af Platform Engineering anvender vi Infrastructure as Code (IaC) til at beskrive infrastrukturen ved hjælp af kode og automatiserede værktøjer. Dette sikrer en konsekvent, pålidelig og versioneret styring af infrastrukturen, hvilket reducerer risikoen for driftsfejl og øger effektiviteten.
Til at automatisere og orkestrere applikationsudrulning og styring af infrastruktur, anvender vi teknologier som Kubernetes og containere, der gør det muligt at styre applikationer effektivt i containermiljøer, uanset om de kører i skyen, lokalt eller i et hybridmiljø. Containere tillader isolering af applikationskode og dens afhængigheder, hvilket gør det lettere at distribuere og skalere applikationer på tværs af forskellige miljøer.
Med en kombination af disse komponenter bygger vores Platform Engineering-teams moderne, fleksible og effektive IT-infrastrukturer, der understøtter virksomhedens behov for innovation, skalerbarhed og sikkerhed.
Globeteams konsulenter hjælper jer hele vejen
De fleste Platform Engineering-projekter udspringer af et ønske om en cloud-strategi og automatisering af processer. Hos Globeteam understøtter vi overgangen til skyen ved at assistere med migrering af applikationer, automatisering af processer og implementering af selvbetjeningsfunktioner. Vi tilpasser os jeres specifikke behov, og trækker på erfaringer fra både teknologifokuserede startups, offentlige institutioner og etablerede virksomheder med mange legacy applikationer.
Vores konsulenter arbejder til dagligt med Platform Engineering. De har bygget teams op, implementeret interne udviklerplatforme, der binder on premise, private cloud og public cloud sammen, og de har været med til at gennemføre kulturskiftet i mange forskellige virksomheder og organisationer, heriblandt ATP.
Så uanset om jeres mål er at finjustere eksisterende systemer eller bygge helt nye løsninger, er vores konsulenter i Platform Engineering klar til at omdanne jeres tekniske udfordringer til vækstmuligheder og sikre hurtig time-to-market i et omskifteligt marked.
Kursus
Kursus i DevOps
Deltag på vores kursus i DevOps, og bliv klogere på de værktøjer og teknologier, der bruges, når vi snakker DevOps, GitOps og Platform Engineering. Udover at du får en teoretisk gennemgang af de koncepter, der bruges i DevOps, får du også hands-on med teknologierne, så du efterfølgende kan gå hjem og implementere dem i din organisation.
Nyhedsbrev
Få vores nyhedsbrev
Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler