globeteam

Handelsbetingelser for kurser

1. TILMELDING
Tilmelding til et kursus sker via Globeteams hjemmeside og er bindende fra det tidspunkt, du tilmelder dig.

Du modtager en automatisk bekræftelse pr. e-mail på, at vi har modtaget din tilmelding. Den endelige bekræftelse på, om du har fået en plads på kurset, modtager du inden for tre (3) hverdage.

Tilmelding kan ske indtil kursets første dag, men vi anbefaler hurtig tilmelding, da kurset kan blive udsolgt.

Kursusprisen inkluderer deltagelse og forplejning på kurset, samt evt. kursusmateriale.

2. OVERTEGNING
For at du som kursist får mest ud af kurset, har vi deltagerbegrænsninger på alle vores kurser. Hvis et kursus er overtegnet, giver vi dig besked senest 3 dage efter din tilmelding. Vi tilbyder dig ligeledes en plads på førstkommende afholdelse af tilsvarende kursus med ledige pladser.

3. AFMELDING
Du kan afmelde dig et kursus uden omkostninger 3 uger inden kursusstart. Afmelder du dig senere, og senest 10 dage før kurset starter, opkræver vi et gebyr på 50% af kursusprisen. Er der mindre end 10 dage til kursusstart, opkræver vi den fulde kursuspris. Afmelding skal altid ske skriftligt til kursus@globeteam.com.

Ved sygdom eller anden forhindring har du mulighed for at overgive din plads på kurset til en kollega. Dette kan gøres gebyrfrit. Overgives kursuspladsen til en anden, skal der sendes en mail til kursus@globeteam.com.

4. BETALING/FAKTURERING
Din arbejdsplads får tilsendt en faktura. Derfor er det vigtigt, at du ved din tilmelding udfylder alle firmainformationer i formularen, så fakturaen kommer frem til rette sted. Faktura sendes uafhængigt af bekræftelsen.

Alle priser for kurser er anført ekskl. moms. Betalingsbetingelserne er 14 dage netto.

5. FORBEHOLD
For at sikre en tilstrækkelig kvalitet af vores kurser, forbeholder vi os ret til at udskyde eller aflyse kurser. Det kan være tilfældet, hvis et for lavt deltagerantal vil medføre, at den enkelte deltager ikke får maksimalt udbytte af kurset, eller hvis underviseren bliver syg. Skulle det ske, at vi aflyser et kursus, vil vi forsøge at finde en ny kursusdato, der passer ind i din kalender. Hvis du ikke ønsker en plads på et fremtidigt kursus, vil der automatisk blive udstedt en kreditnota for det pågældende kursus. Globeteam dækker ikke eventuelle omkostninger ved aflysning af transport, hotel o. lign.

Du kan komme ud for, at vi udskifter en annonceret underviser med en anden underviser med samme kompetencer.

Bliver det nødvendigt, kan vi ændre kursussted indenfor en radius af 30 km fra det angivne kursussted.

Det kan blive nødvendigt at gennemføre kurset som et online/virtuelt kursus uden fysisk fremmøde, hvis vi vurderer, at det måtte være hensigtsmæssigt, f.eks. som følge af pludselig aflysning fra udbydere af lokaler og anbefalinger eller påbud fra myndigheder mod forsamling af et større antal personer. Hvis det er tilfældet, vil du få direkte besked via e-mail senest 3 hverdage før kursusstart.

6. YDERLIGERE INFORMATION
Har du brug for yderligere information om kursets faglige indhold, er du velkommen til at kontakte vores kursusadministration på kursus@globeteam.com.

8. PRIVATLIVSPOLITIK
Dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.