Konsulent

Bliv infrastruktur konsulent

konsulent

Hvad får du som infrastruktur konsulent?

Som infrastruktur konsulent får du det bedste fra det at være selvstændig, men er stadig tilknyttet et hold af super kompetente kolleger.

Din arbejdsdag byder på divergerende arbejdsområder, hvor du i vid udstrækning har indflydelse på arbejdsbyrden. Den er præget af høj selvstændighed, ekstremt højtfagligt niveau og en teamkultur ud over det sædvanlige, hvor du har mulighed for at trække på og sparre med kompetente kolleger og indgå i teams, når opgaverne kræver det.

I vores Infrastructure, Cloud & Security (ICS) team er der stort fokus på vidensdeling og samarbejde, og du kan derfor sparre med virkelig dygtige infrastrukturspecialister, samtidig med at der er god plads til det sociale. Du indgår dermed i et stærkt fagligt fællesskab, hvor man arbejder med kritiske tekniske problemstillinger og får lejlighed til at udvikle sig fagligt.

I Globeteam sidder en stærk administration, som tager sig af papirarbejde, kontrakter, salg, rammeaftaler, markedsføring, økonomi, fakturering m.m. Til sammen giver de dig en stærk platform at stå på, så du kan koncentrere dig om dine kernekompetencer hos kunderne.

”Med Globeteams stærke administration i ryggen, der bl.a. tager sig af alt det kommercielle og fakturering af kunder, kan jeg koncentrere mig om det, som jeg er god til, og nyde friheden ved at være selvstændig,” siger infrastruktur konsulent Lasse Dommerby Krarup.

Sidst men ikke mindst er der en god sammenhæng mellem indsats og belønning, hvor Globeteams forretningsmodel gør det attraktivt at yde en ekstra indsats.

Læs her om alle fordelene ved at være konsulent i Globeteam

konsulent

Mød infrastruktur konsulent Mikkel Nordberg

“Jeg bliver udfordret af den tekniske sparring med virkelig dygtige kollegaer, og det motiverer mig til at holde mig skarp på udviklingen. Jeg kalder det et netværk for selvstændige på ultra steroider.”

konsulent

Hvem er du?

Du er en særdeles erfaren infrastrukturspecialist, og fagligt er du stærkt funderet såvel på det operationelle plan som på det teoretiske og organisatoriske plan, således at du kan løfte kundernes IT-infrastruktur og sikkerhedsniveau til topkarakter.

Du har en dyb og demonstreret forståelse af informationsteknologi samt evne til at lede IT-personale. På samme tid er det vigtigt for dig at være ajourført med den nyeste teknologi, så kunden modtager den bedste og mest opdaterede rådgivning. Du finder tilfredsstillelse i at opnå forståelse for teknologiers anvendelse og motiveres af at synliggøre og tilvejebringe værdi for kunderne.

Du har evnen til at forstå kundens problemstillinger og sikre sammenhængen fra det strategiske niveau ned til det operationelle niveau. Samtidig sikrer du forankringen i organisationen, og at dine projekter færdiggøres med høj kvalitet. Du kan med andre ord overskue komplekse setup og løsningsønsker fra kunderne, og du er glad, når du har afleveret en løsning ”end-to-end”, hvor der også er tænkt sikkerhed ind, og løsningen er leveret og forankret.

Derudover arbejder du selvstændigt, men har et udpræget servicegen, er hjælpsom og kan fungere godt i et team.

Jeg ser Globeteam som en god udvidelse af freelancer-tilværelsen. Som et lav af konsulenter, der arbejder i åbent samspil. I Globeteam definerer jeg selv min rolle og mit arbejde, og dermed er jeg også med til at definere Globeteam – i samspil med alle kollegaerne. Jeg oplever stor diversitet i personligheder og tilgange til konsulentarbejdet."

Rune Mariboe, Infrastruktur konsulent i Globeteam
konsulent

Typiske opgaver som infrastruktur konsulent

En velfungerende infrastruktur er afgørende for, om vores kunder kan høste den fulde forretningsværdi af deres IT-løsninger. I ICS-teamet hjælper vi vores kunder med at optimere og modernisere deres IT-infrastruktur, så den understøtter forretningen og fungerer som fundament for virksomheders digitale transformation.

Vi arbejder tæt på kunderne, hvilket vil sige, at du får mulighed for at komme ind til kernen af dine kompetencer: Nemlig at være udførende konsulent og skabe værdi for kundens forretning gennem strategisk rådgivning samt teknisk bistand og implementering.

Med andre ord vil du med afsæt i din dybe og demonstrerede forståelse af teknologi samt din faglige styrke på såvel det operationelle plan som på det teoretiske og organisatoriske plan beskæftige dig med at hjælpe vores kunder med at bringe værdi til forretningen ved at rådgive indenfor dine kompetencer.

Læs her om de typiske infrastruktur opgaver, som vi løser i ICS-teamet

Hør Jesper Krogh fortælle om livet som konsulent i Globeteam

Bliv konsulent

Bliv en del af Globeteam

Er du interesseret i at blive konsulent i Globeteam, så udfyld formularen eller send en ansøgning og dit CV til blivkonsulent@globeteam.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Philip Dall
HR Direktør

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler