Om Kevin Kimbork Ørskov
Kevin er softwareudvikler med speciale i analyse, design og udvikling af systemer og applikationer baseret på Microsoft-teknologier. Hans primære fokus er C#/.NET og de tilhørende økosystemer.
Kevin lægger vægt på at designe og implementere elegante og robuste løsninger, som uanset kompleksiteten af kundernes forretningsbehov, er kendetegnet ved høj sikkerhed, lav teknisk gæld og skalerbarhed.
Han har solid erfaring med modernisering af ældre .NET-monolitter og med at løfte dem over i tidssvarende arkitekturer, der er mere fleksible, sikre og nemmere at vedligeholde.
Kevin har over 10 års erfaring inden for branchen og har senest været en central del af moderniseringen af IT-landskabet hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her bidrog han til fornyelsen af bl.a. Jobnet.dk og Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG).
Arbejdet omfattede bl.a. omskrivning af ASP.NET Framework-monolitter til microservices, udvikling af nye Single Page Applications i React, implementering af Domain Driven Design og eventdrevet arkitektur samt design af nye, optimerede SQL-databaser.
Kevin er kendt for sin strukturerede og detaljeorienterede tilgang og for sin evne til at fungere som bindeled mellem forretning og teknik. Med stærke samarbejdsevner, høj drivkraft og evnen til at sætte retning for et team bidrager han til fremdrift og høj kvalitet i projekterne — både som del af et team og i selvstændige roller.
Han er uddannet AP i Computer Science fra Syddansk Erhvervsakademi og er certificeret ScrumMaster® (CSM®).