Paul Halberg - Globeteam
Konsulent

Paul Halberg

Om Paul Halberg

Paul er en del af Globeteams Leadership & Change-enhed med fokus på styring og leverance af komplekse IT-projekter og programmer samt forbedring af strategi og strategiprocesser.

Paul har med over 25 år i konsulent- og IT-branchen opnået værdifulde erfaringer og omfattende indsigt i, hvordan forskellige typer af organisationer fungerer. Og ikke mindst hvilke organisatoriske fordele og ulemper der påvirker effektiv projekt- og programgennemførelse.

Ved at sammenstille sin viden indenfor IT, projekt- og programstyring og stakeholder management sikrer han, at forandringer implementeres så effektivt som muligt.

Paul har tidligere været Partner i EY, Accenture og IBM. Han har i løbet af sin karriere været bosat i Norden, USA og Australien og har rådgivet både offentlige og private kunder lokalt og internationalt.

Paul er specialiseret i strategi- og procesudvikling samt IT transformation og har arbejdet med leverance af komplekse program- og projektleverancer de sidste 15 år. Han har arbejdet på projekter inden for produktion, detailhandel og forbrugsvarer, telekommunikation, logistik og finansielle virksomheder samt den offentlige sektor.

I løbet af sin karriere har Paul været ansvarlig for en række faglige områder inklusive service- og produktudvikling, strategi- og procesforbedring, CRM og Intelligent Automation / Robotic Process Automation.

Paul Halberg har en HA fra CBS og en MBA fra Thunderbird School of Global Management.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler