Om Iben Lunding
Iben er Senior Sikkerhedsarkitekt og Sikkerhedsrådgiver i Globeteam og har arbejdet med sikkerhed stort set hele sin karriere.
Hun startede som IT-efterforsker i Rigspolitiet. Efterfølgende har hun brugt en del år som sikkerhedsrådgiver i Center for Cybersikkerhed, hvor arbejdet med standarder, internationale samarbejder i EU og NATO samt håndtering af større hændelser var en del af hendes hovedopgaver. I Center for Cybersikkerhed havde hun bla. fokus på sikkerhed i OT/ICS- miljøer i den kritiske nationale infrastruktur. Senest har hun beskæftiget sig med sårbarhedsstyring og styrkelse af IT og OT-infrastrukturen i CPH (Københavns Lufthavne A/S)
Iben formår at forstå det aktuelle trusselsbillede og balancere konkrete sikringsforanstaltninger i forhold til organisationens behov, så sikkerhedsniveauet og sikkerhedsforståelsen forbedres markant. Hun arbejder med cybersikkerhed ud fra en overbevisning om, at der ikke findes ”one-size-fits-all”, hvilket konkret viser sig ved at hun bruger forskellige standarder, rammevæk og best-practices hvor de giver mest mening i den konkrete/operative virkelighed. Alle sikringstiltag skal ”ud og leve” og give mening fra en risikobaseret tilgang.
Hun har de sidste år arbejdet intensivt med SECOPS (Security Operation), herunder med sårbarheder, incidents og sikring af assets i OT/ICS-miljøer. Meget af hendes arbejde baseres på rammeværk og lovgivning (ISO, CIS, NIST og NIS2) som hun indarbejder i konkrete og operationelle løsninger.
Iben vægter højt at gøre det rigtige for at mitigere risici ved at gøre brug af sin brede nationale og internationale viden.