Troels Vestergaard, Globeteam
Konsulent

Troels Vestergaard

Om Troels Vestergaard

Troels har arbejdet med informationssikkerhed i mere end 25 år og har over 19 års erfaring med governance og compliance fra offentlige institutioner og finansielle virksomheder, hvor der stilles høje krav til dokumentation, rapportering og implementering af sikkerheds- og compliancekrav.

Han hjælper organisationer med at etablere, modne og dokumentere styringen af informationssikkerhed – fra design og implementering af kontroller til vedligeholdelse og dokumentation i GRC-systemer.

Troels har særlig fokus på den forretningsmæssige understøttelse af kontroller og opretholdelsen af et effektivt kontrolmiljø, og han er kendt for at skabe pragmatiske løsninger, der både efterlever lovgivning og passer til organisationens ressourcer og virkelighed.

Han har styrket og dokumenteret sikkerheds- og compliancearbejdet i nogle af Danmarks mest kritiske systemer inden for identitetsløsninger med særligt fokus på at skabe balance mellem krav, risici og tilgængelige ressourcer.

Tidligere har Troels i mange år været Director hos Deloitte, hvor han har fungeret som intern COO/Chief of Staff for Cyberafdelingen og som rådgiver for kunder inden for bl.a. ISO 2700x, GDPR, NIS2, finansiel lovgivning og andre sikkerhedsstandarder.

Før Deloitte var Troels selvstændig konsulent, hvor han hjalp kunder med at etablere og formalisere it- og sikkerhedsprocesser, så de kunne blive klar til compliance-audits eller overdrage ansvaret til tredjeparter.

Troels har stærke projektledelseskompetencer, som er et centralt element i hans arbejde. Han har omfattende erfaring med interessenthåndtering, myndighedsdialog og samarbejde med leverandører – og formår at drive projekter sikkert i mål, uanset størrelse og kompleksitet.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler