Om Emil Hedegaard Enemærke
Emil arbejder med IT-sikkerhed på tværs af både offentlige og private organisationer – fra medicinalindustrien og forsikringssektoren til Forsvaret, hvor han har beskæftiget sig med klassificerede systemer.
Han kombinerer dyb teknisk indsigt med solid forretningsforståelse og kan både arbejde hands-on med sikkerhedsløsninger, yde strategisk rådgivning til ledelsen samt tage ansvar for complianceopgaver og risikoanalyser.
Gennem årene har Emil specialiseret sig i arkitekturdesign, DevSecOps, identitets- og adgangsstyring, risikominimering og sikkerhedsintegration i komplekse IT-landskaber. Kernen i hans tilgang er at omsætte teknisk komplekse sikkerhedskrav til løsninger, der skaber reel værdi for forretningen.
Emil arbejder metodisk med anerkendte rammeværk som ISO 27001, NIST og CIS og har certificeringer som CISSP, CISM og TOGAF 9.2 i rygsækken. Det gør ham i stand til at rådgive både bredt og dybt – og sikre, at strategi, governance og teknik spiller effektivt sammen.
Hans motivation er at hjælpe organisationer med at styrke deres sikkerhedsniveau og skabe robuste løsninger, der kan modstå både nutidens og morgendagens trusler.