Om Alexander Lykkegaard Christensen
Alexander har over 10 års erfaring med design, implementering og sikring af Windows-, Mac-, iOS- og Android-enheder i enterprise-miljøer. Med en stærk specialisering i Microsoft Intune, Autopilot og modern endpoint management hjælper han virksomheder med at transformere deres klientadministration til en moderne, cloud-baseret model.
Som rådgiver og arkitekt arbejder Alexander med både store enterprise-kunder og mindre virksomheder på tværs af forskellige sektorer, herunder medicinal – og produktionsvirksomheder samt finansielle institutioner. Han designer skalerbare og sikre endpoint-løsninger, der imødekommer specifikke forretnings- og compliancekrav og sikrer en fremtidssikret infrastruktur.
De seneste år har Alexanders fokus været på modernisering af endpoint management med:
- Microsoft Intune
- Windows 365 Cloud PC
- Conditional Access-frameworks
- Samt tværplatforms-administration af Windows, Mac, iOS og Android.
Han har opnået omfattende erfaring med at skabe ensartede og sikre device-strategier, der gør virksomheder i stand til at drage fuld fordel af cloud-baserede løsninger.
Sikkerhed er en central del af Alexanders arbejde, hvor han har dyb erfaring med Microsoft Defender for Endpoint, Conditional Access og Zero Trust-principper. Han har desuden været ansvarlig for at designe og standardisere OS-udrulningsstrategier samt gennemføre migreringer fra SCCM til Intune
Alexander har været teknisk ansvarlig på flere transformationsprojekter, herunder opgraderingen fra Windows 7 til Windows 10, implementering af Co-management mellem SCCM og Intune samt migrering af mobile enheder til Intune med Apple Business Manager og DEP. Han har også omfattende erfaring med Mac management i Intune og hjælper virksomheder med at understøtte og optimere tværplatformsløsninger med høj sikkerhedsprioritet.