Karen Lauberg Lauritsen, Globeteam
Konsulent

Karen Lauberg Lauritsen

Om Karen Lauberg Lauritsen

Karen har mere end 20 års erfaring inden for informationssikkerhed med fokus på risikostyring, governance og compliance. Hun har arbejdet i både private virksomheder og offentlige programmer og har en stærk forståelse for, hvordan informationssikkerhed forankres effektivt i organisationen.

Karen er specialiseret i at udvikle og drive management systemer, der understøtter informationssikkerhed, risikostyring og kvalitet. Det gør hun gennem klare politikker og procedurer, etablering af sikkerhedsprogrammer og overvågning af de vigtigste organisatoriske, tekniske og operationelle målepunkter.

Forretningsunderstøttende risikostyring er et af Karens kerneområder. Hun har praktisk erfaring med risikovurderinger af projekter, infrastruktur og leverandører og arbejder struktureret med risikorapportering og opfølgning som en integreret del af udviklings-, drifts- og administrationsprocesser. Målet er altid en effektiv risikoproces, hvor ressourcerne prioriteres dér, hvor de skaber størst værdi og sikkerhed.

Karen har stor erfaring med at samarbejde med kunder, leverandører, tilsynsmyndigheder og interne auditorer – og er kendt for sin tillidsfulde og løsningsorienterede tilgang.

Som leder i Ørsted har hun stået i spidsen for en NIS2 gap-analyse af 18 sikkerhedsdomæner på tværs af forretning, IT og cybersikkerhed, hvor fokus var på at opbygge et effektivt rammeværk for cyberresiliens i Ørsteds kritiske IT/OT-infrastruktur i Europa.

På frivillig basis har Karen gennem otte år bidraget aktivt til udviklingen af internationale standarder for styring af IT, data og kunstig intelligens. Det har givet hende en dyb indsigt i lederens ansvar for design og implementering af styringsrammeværker, der forbinder teknologi, risiko og strategi.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler