Jens Erik Rasmussen - Globeteam
Konsulent

Jens Erik Rasmussen

Om Jens Erik Rasmussen

Gennem sine mere end 30 år i IT-faget har Jens Erik siddet på alle sider af skrivebordet og beskæftiget sig med alt fra salg over systemudvikling til ledelse, IT-strategi og GDPR. Systemudviklingen er dog lagt på hylden for flere år siden til fordel for et mere overordnet fokus på, hvad de færdige systemer og specielt forretningsapplikationerne kan gøre for, netop, forretningen. Gennem tiden har Jens Erik samlet erfaringer fra forskellige hjørner af IT-branchen; fra pharma, interesseorganisationer og miljøcertificering/-standardisering i hele Norden, til han i 2015 valgte at blive selvstændig konsulent.

I de senere år har Jens Erik således i den rolle hjulpet en række både små og store virksomheder med at gennemføre projekter med implementering af CRM-, ESDH- og ERP-systemer. Ofte startende fra bunden med kravindsamling, udarbejdelse af kravspecifikationer, gennemførelse af udbud og styring af underleverandører igennem implementeringsfasen. Og ofte som ”spillende træner” med specialopgaver, der ligger ud over selve projektledelsen, f.eks. datavask eller hjælp til databasedesign samt analyse, optimering og udarbejdelse af arbejdsprocesser, -diagrammer og -beskrivelser eller udarbejdelse af test-scripts.

I 2017 tog Jens Erik en Exin-certificering i GDPR og har siden brugt en væsentlig del af arbejdstiden på at hjælpe kunder, med alt fra 10 til flere hundrede ansatte, med at blive GDPR-kompatible og få tilpasset og dokumenteret deres informationssikkerhed.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler