Et stabilt, sikkert og hurtigt netværk er altafgørende for forretningen
Netværksløsninger er kritiske bærere af virksomhedens data og information, og et sikkert, stabilt og hurtigt netværk er derfor forretningskritisk for de allerfleste. Det lyder meget enkelt, men er i virkeligheden en kompleks udfordring, der vokser i takt med, at flere virksomheder transformerer deres IT-infrastruktur til bl.a. cloud baserede tjenester og 3. parts applikationer.
En transformation, som radikalt påvirker trafikmønstre og de netværkstypologier, virksomheder er bygget op om. Dertil kommer, at netværket skal kunne tilgås af flere interessenter og transportere betydeligt større mængder data, langt mere frekvent end tidligere.
Da netværket udgør nervebanerne i virksomheders IT-infrastruktur, er det essentielt, at netværket kan imødekomme krav fra forretningen og har den nødvendige kapacitet til at kunne transportere informationer og data, sikkert og uden afbrydelser. Globeteams netværksspecialister kan hjælpe dig og din virksomhed med dette.
Vores ydelser inden for netværkssikkerhed
Globeteam tilbyder netværksrådgivning og dokumentation af virksomheders netværksinfrastruktur, hvor vi bl.a. afdækker kritiske netværksfaktorer på tværs af teknologier samt kigger på, om netværksinfrastrukturen er sikkert bygget, og om den er serviceret korrekt. Alt sammen med det formål at minimere de konsekvenser, det kan have for forretningen, hvis netværkstilstanden ikke afspejler virksomhedens behov og fremtidige strategi.
I Globeteam har vi stor erfaring med netværkssikkerhed både fra offentlige og private selskaber i Danmark. Vores netværksspecialister har mange års erfaring med at designe, implementere og drifte Enterprise netværksløsninger, og besidder således en helt unik viden, som effektivt og hurtigt kan hjælpe jer med at komme sikkert i mål.
Herunder kan du se et udpluk af vores ydelser inden for netværk:
Få et komplet overblik over hvilke enheder, der er tilkoblet jeres netværk
Med en Network Asset Discovery fra Globeteam får I hurtigt og effektivt et øjebliksbillede af alle enheder, der er tilkoblet jeres netværk. Hermed får I kortlagt jeres angrebsflade og undgår blinde vinkler. Læs om vores Network Asset Discovery
Undgå at sårbare enheder kompromitterer jeres netværkssikkerhed
Har I styr på sikkerheden i de enheder, der er tilkoblet virksomhedens netværk? Få overblik over manglende patches, konfigurationer mv. med Globeteams Security Asset Discovery.
Læs om vores Security Asset Discovery
Værdien for kunderne
Netværket er hos flere virksomheder udfordret af, at det altid skal være tilgængeligt, men også levere en tilstrækkelig kappasitet til at transportere både virksomhedens produktions- og infrastruktur trafik på samme tid.
Ved en korrekt og disciplineret tilgang til konfigurationer, skalering af hardware samt tilpasning af arkitekturen til nye trafikmønstre, kan vi hjælpe virksomheden med at opnå en drift, der ikke påvirkes negativt af problemer med fremkommeligheden i netværket, og dermed opnå mere tilfredse brugere og slutkunder.
Infrastrukturens sikkerhedsniveau øges ligeledes som resultat af vores kompetencer og strukturerede tilgang til konfigurationsændringer, backup, compliance politikker osv.
Kontakt
Hør mere om, hvordan I kan styrke jeres netværk og løfte sikkerhedsniveauet.
Peder Lind Sørensen
E-mail: pls@globeteam.com
Mobil: +45 30747474