Globeteam

DevOps

Peter Langvad - Globeteam

Kontakt mig gerne, hvis du vil høre mere

Devops

Effektivisér udvikling og idriftsættelse af nye applikationer med DevOps

Kæmper din organisation med stigende kompleksitet i jeres applikationsportefølje? Er det, at opdatere eller udvikle en applikation og efterfølgende rulle den ud blevet en uoverstigelig udfordring, som i nogle tilfælde ender med at forringe sikkerheden eller brugeroplevelsen?

Globeteam tilbyder et samarbejde omkring at etablere en DevOps-kultur i din organisation samt sikre, at I får implementeret de nødvendige kompetencer og metodikker.

I de fleste organisationer er applikationsporteføljen en kombination af indkøbte, abonnementsbaserede og tilrettede eller egenudviklede applikationer. Mange mellemstore og store organisationer med egen it-drift og applikationsudvikling kæmper med at sikre et korrekt og konsistent forløb fra planlægning af udviklingsarbejdet til udrulning og drift af applikationerne.

At sikre et korrekt forløb kræver en række nye kompetencer, roller og processer og sidst, men ikke mindst – en kulturændring. Den gode nyhed er, at der findes et standardiseret rammeværk til netop dette, nemlig DevOps. Udfordringen er, at implementeringen af en DevOps-kultur og det regelsæt, der skal på plads omkring denne kultur, ikke sker af sig selv. Det er ikke ”bare” et værktøj eller en service, der skal indkøbes.

Hvorfor DevOps?

Historisk har udviklere og driftsfolk arbejdet i hver deres silo. Den ene gruppe havde ansvar for at udvikle en service eller en applikation, som efterfølgende blev sat i drift af den anden gruppe. Man kan sige, at udviklingsafdelingen skrev koden, mens driftsafdelingen sørgede for, at den blev gjort tilgængelig for brugerne.

DevOps er en sammentrækning af ‘development’ og ‘operations’ og er kort fortalt en filosofi og et sæt af roller og metodikker, som har til formål at nedbryde siloerne mellem udviklingsafdelingen og it-driften ved at sætte rammerne for en fælles, struktureret måde at arbejde på.

Metoden sikrer et kortere og mere effektivt forløb – fra planlægningsarbejdet omkring udvikling af en ny applikation eller service begynder, og helt frem til den er sat i drift. Det resulterer samtidig i en højere kvalitet i applikationerne, både hvad angår sikkerhed og brugervenlighed.

Læs mere om, hvilke fordele I kan opnå med DevOps 

DevOps kræver en struktur omkring, hvorledes roller og opgaver fordeles samt en etablering af start-til-slut processer. Det lyder nemt, men det at komme i gang kan virke som en uoverskuelig opgave.

devops

Globeteam hjælper jer godt i gang

I Globeteam mener vi, at god rådgivning er essentielt i forhold til at kunne vurdere, om DevOps er en farbar vej at gå eller ej for jeres organisation, og hvorledes en praksis bedst kan etableres.

Globeteam tilbyder et komplet forløb, fra den indledende behovsanalyse til et ”intro-projekt”, baseret på vores omfattende erfaring med at implementere DevOps-komponenter og principper hos en lang række kunder.

På baggrund af en indledende dialog med repræsentanter fra både it og forretning finder vi ud af, hvad jeres målsætninger for implementeringen af DevOps er:

Vi hjælper naturligvis også gerne med at vælge de rigtige værktøjer, som kan understøtte anvendelsen af DevOps. Det rette valg af teknologi og værktøjer afhænger af din organisations infrastruktur og generelle kompetencer.

Video

DevOps bidrager til en mere effektiv it-organisation hos Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal er et eksempel på en kunde, som vi har hjulpet med at effektivisere it-organisationen ved at etablere en ny operations-enhed, som arbejder efter bl.a. DevOps-principper. Globeteam har bidraget til den organisatoriske transformation og kompetenceudvikling af Miljøportalens medarbejdere. Progressive IT er underleverandør til Globeteam og Danmarks Miljøportal.

Hør Martin Strandbygaard fra Globeteams development-team fortælle om projektet her:

Afspil video

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler