Om Globeteam

Halsnæs Kommune – Alle medarbejdere får del i den digitale udvikling

I forbindelse med implementering af et nyt intranet i Halsnæs Kommune fulgte et ønske om at give samtlige medarbejdere adgang til det nye intranet. Herunder de ca. 2500 medarbejdere, som ikke har en brugerkonto til kommunens it-systemer. I samarbejde med Globeteam er Halsnæs i gang med at implementere en løsning, som gør det muligt at tilgå intranettet med NemID, så alle medarbejdere kan få adgang døgnet rundt.

Læs case

Digitale løsninger indgår i stadig større omfang i den kommunale opgaveløsning, men ofte er det en stor udfordring for kommunen at få de medarbejdere med i digitaliseringen, som arbejder udenfor administrationsbygningerne med fx vejarbejde og ældrepleje.

I Halsnæs Kommune er der ca. 2500 medarbejdere, som ikke sidder ved en computer til dagligt. Kommunen ønsker at give disse ”varme hænder” nem adgang til digital information på intranettet ved at gøre det muligt at logge på med NemID fra fx deres private smartphone eller pc. Hvis Halsnæs Kommune skulle investere i ekstra licenser til brugeroprettelse af alle medarbejdere i Active Directory (AD), ville det imidlertid blive meget omkostningsfuldt.

Samarbejdet med Globeteam

Med assistance fra Globeteam har Halsnæs Kommune først gennemført en foranalyse, hvor kommunen har fået afklaret deres kortsigtede og langsigtede behov og krav til en adgangsstyringsløsning samt de operationelle og forretningsmæssige fordele, de forventes at kunne opnå ved at implementere en login-løsning baseret på føderationsteknologi.

Efterfølgende er Halsnæs Kommune i samarbejde med Globeteam gået i gang med at implementere en føderationsløsning, som på sigt skal give alle medarbejdere single sign-on til intranettet og en række forretningsapplikationer med NemID eller med deres AD-konto.

Løsningen er baseret på føderationsproduktet Safewhere Identify, som integreres med kommunens AD. Det betyder, at alle brugeroplysninger – og ændringer i disse – automatisk bliver synkroniseret mellem AD og Safewhere Identify.

De forventede fordele med løsningen

• At Halsnæs Kommune får alle medarbejdere med i digitaliseringen ved at give dem brugervenlig og sikker adgang til intranettet, som de skal kunne tilgå døgnet rundt – uafhængig af deres fysiske placering.
• At brugeradministrationen bliver enklere og mere kosteffektiv.
• At behovet for it-support mindskes, da medarbejderne med løsningen selv er i stand til at nulstille glemte passwords.
• At Halsnæs Kommune kan udfase en omkostningstung to-faktor løsning ved fremadrettet at anvende NemID som to-faktor login til sensitive data.

Safewhere Identify
Safewhere Identify er en løsning til føderet adgangsstyring, som centraliserer al administration af brugerenes elektroniske identiteter og adgangsgivende roller til applikationer og services og samtidig giver single sign-on på tværs af alle de systemer, der er koblet til løsningen.
Identify har sin egen indbyggede database, hvor både interne og eksterne brugere kan oprettes, hvilket udgør et stort potentiale for besparelser i kommunerne, der ofte har mange brugere, som ikke ligger i AD.


DSV – Strømlinet drift af hånd- og truckterminaler

DSV er en global udbyder af transport- og logistikløsninger og kører sin it-drift centralt […]

Aqoola – Unik løsning til håndtering af faktura

Aqoola så et hul i markedet for et par år siden og investerede i […]

Banedanmark – Fra vision til teknisk løsning

Trafikstyrelsen har pålagt Banedanmark at indføre en mere ensartet og gennemsigtig praksis for tilstandsvurdering […]

Odense Kommune – Ansatte logger på med NemID

I Odense er det ikke kun borgerne, der skal betjene sig selv via nettet. […]

Globeteam tilbyder ydelser inden for og på tværs af tre hovedområder

Business model

skab sammenhæng mellem it og forretning

Globeteam hjælper dig med at optimere værdien af dine it-løsninger ved at sikre, at de understøtter forretningens

strategi og vision

Optimer og moderniser din
IT-INFRASTRUKTUR 

Globeteam sikrer dig en velfungerende it-infrastruktur, så du opnår en mere stabil drift og øget medarbejdereffektivitet

understøt forretningen med en skræddersyet it-løsning

Globeteam tilbyder assistance til at udvikle eller tilpasse it-løsninger, som møder forretningens specifikke behov


Er du Interesseret i at høre mere?

Navn:

E-mail:

Virksomhed:

Emne :

Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?