Om Globeteam

Ennova tilbyder kunderne en sikker og brugervenlig SSO-løsning

 – uden at flytte ressourcer fra kerneforretningen

Ennova, som er blandt de største aktører i Skandinavien indenfor medarbejder- og kundemålinger, oplever, at SSO (single sign-on) i stigende grad er et krav fra markedet. Derfor leverede Globeteam en sikker løsning til adgangsstyring baseret på føderationsproduktet Safewhere Identify, der har medført signifikante besparelser både i udviklingsomkostninger og drift, og som gør, at Ennova i stedet kan fokusere på kerneforretningen.

Hent casen som pdf her

Ennova laver målinger indenfor tilfredshed, såsom medarbejdermålinger, 360° ledermålinger og kundemålinger. Deres kundeportefølje rummer velkendte navne som Grundfos, Shell og Danske Bank, hvilket betyder adskillige hundredtusinder medarbejdere og tusindvis af ledere, der skal have sikker adgang til de surveys og resultater, som Ennova bygger deres rådgivning og rapportering op omkring.

Kun et enkelt login

Globeteam har implementeret en SSO-løsning til Ennova, som er bygget op omkring det fleksible og skalerbare føderationsprodukt Safewhere Identify, og som understøtter Ennovas forretning. Ennova oplevede nemlig, at flere af deres helt store kunder stillede krav om SSO-adgang til surveys samt resultaterne af de undersøgelser, Ennova udfører for virksomhederne.

SSO betyder, at de rette medarbejdere med et enkelt login får adgang til de systemer, der er tilsluttet føderationen. Det vil sige, at en bruger kun skal logge sig på én gang, og derefter har vedkommende adgang til al indhold, personen har ret til at tilgå, uden på noget tidspunkt at skulle foretage yderligere logins.

Da løsningen er koblet op mod kundernes eget Active Directory, bliver brugerne oftest slet ikke bedt om at logge ind, da de allerede er logget ind på deres arbejds-pc.

“Vi har nu en SSO-løsning, som bliver videreudviklet og vedligeholdt af et seriøst, professionelt firma, og det kan jeg stå på mål for.” Michael Torp, it-chef i Ennova

 

Fokus på it-sikkerhed

For Ennova er sikkerheden omkring de fortrolige kundedata, de håndterer, altafgørende. Derfor er det vigtigt, at de rigtige medarbejdere hos kunderne får adgang til surveys samt resultaterne af undersøgelserne, og at de samtidig får slettet adgangen, når ansættelser ophører.

”Jo større virksomhed, vi arbejder med, jo mere fokus de har på it-sikkerhed, desto mere bliver SSO et krav,” siger Michael Torp, it-chef i Ennova.

De administrative processer er overskuelige og kan håndteres på et tilfredsstillende niveau, når det drejer sig om mindre kunder, men når der er tale om de helt store, globale virksomheder med tusindvis af ændrede ansættelsesforhold på månedlig basis, så er automatisering i form af SSO en nødvendighed i forhold til it-sikkerheden og samtidig en væsentlig opgradering af brugeroplevelsen.

 

Arbejdet med egen løsning

Foruden et ønske om at bevare den gode relation til de store kunder, som repræsenterer en pæn del af Ennovas omsætning, så tolkede de også SSO som et krav fra markedet generelt. Derfor kastede Ennova sig i første omgang ud i selv at udvikle en løsning til deres største kunder.

”Vores egen løsning kom til at virke, men med utroligt store driftsomkostninger. Hver gang en leder blev skiftet ud, hver gang en e-mailadresse blev ændret osv., så havde vi dag-til-dag-supportsager, efterspørgsler og alle mulige problemer, som vi ikke havde forestillet os, da vi begav os ud i det,” fortæller Michael Torp, it-chef i Ennova.

I sidste ende var der så mange omkostninger og uforudsete problemer ved denne løsning, at Ennova besluttede sig for at indgå samarbejde med eksperter indenfor føderation og SSO. Valget faldt på Globeteam og føderationsproduktet Safewhere Identify.

Et udbytterigt samarbejde

I løbet af to workshops blev Ennova først overbevist om, at Globeteam og Safewhere var de rette partnere, dernæst blev føderationen implementeret, og siden har det kørt helt gnidningsfrit:

”Vi følte os så godt taget i hånden og så overbeviste, at vi ikke havde behov for at gå ud og afsøge markedet for andre partnere. Implementeringen og den efterfølgende drift viste os, at det var den helt rigtige beslutning,” fortæller Michael Torp, og fortsætter:

”Vi beskæftiger os så lidt med det her som overhovedet muligt. Når først føderationen er sat op mellem os og vores kunde, så har vi ikke nogen berøring med det – så fungerer det bare.” 

Derudover understreger Michael Torp, at han har fuld tillid til samarbejdet, fordi han er blevet mødt af kompetente konsulenter, stor fleksibilitet og et produkt, der fungerer så godt, at det ikke mærkes i it-afdelingen, når nye kunder kobles på.

 ”Vi har taget en kvantespring i forhold til vores egen løsning. Vi er simpelthen så meget bedre stillet nu,” siger Michael Torp.

Case_ennova
Michael Torp, it-chef i Ennova.

 Forretningsmæssige fordele

Samarbejdet med Globeteam og Safewhere har bragt en række forretningsmæssige fordele med sig til Ennova. Først og fremmest er de udfordringer, Ennova oplevede med deres egen SSO-løsning, løst: De har opnået signifikante besparelser på både driftsomkostninger og udvikling, samtidig med at de nu har en skalerbar løsning, som de kan tilbyde kunderne uanset størrelse og ønske om, hvor mange medarbejdere der skal have adgang til resultaterne. Besparelserne betyder, at Ennova nu kan fokusere på at videreudvikle kerneforretningen:

”Jeg vil helst ikke bruge mine udvikleres energi på SSO. Den skal de bruge på, at bygge kernefunktionalitet til Ennova, som vi kan gå ud og sælge,” siger Michael Torp.

Derudover har Ennova nu en sikker løsning, som de kan stå på mål for, og hvor de kan være sikre på, at der er fuld opmærksomhed på nye og kommende sikkerhedstrusler. Samtidig kan Ennova nu tilbyde deres kunder en god brugeroplevelse, og med en professionel og troværdig partner i ryggen smitter det også af på den rådgivning og samlede oplevelse, som Ennova kan tilbyde kunderne.

”For os handler det om at gå ud med it-sikre løsninger og en god brugeroplevelse.”

 

En løsning, der bragte nye muligheder med sig

Foruden at Ennova nu er i stand til at tilbyde SSO-løsninger til de kunder, der efterspurgte løsningen, så er der kommet flere forretningsmæssige fordele med oven i hatten.

”Vi stod med et projekt, som vi gerne ville løse for en kunde, og så endte vi med at få så mange flere muligheder,” Michael Torp, it-chef i Ennova.

I løbet af workshopsene blev det nemlig bragt på banen, at den gode brugeroplevelse skaber yderligere forventninger hos kunderne, og det har afstedkommet, at Ennova nu tilbyder alle kunder SSO som tilkøb, hvilket er med til at polstre virksomheden til fremtidige ønsker og krav fra kunderne.

 ”Vi har nu en løsning, som vi kan tillade os at gå ud og tage penge for,” siger Michael Torp.

Og forventningerne stiger ikke kun hos kunderne. Ennova har allerede nu videreudviklinger af aftalen på tegnebrættet, ligesom det overvejes, om Ennova også skal tilbyde deres egne medarbejdere den gode brugeroplevelse, SSO-løsningen medfører.

Globeteam

Globeteam er et konsulenthus med høj faglighed, som tilbyder løsninger til optimering af it og forretning med det formål at forbedre produktiviteten i virksomheder.

Vi er kendt for:

  • Høj faglighed og respekt for kunden
  • Forretningsorienterede løsninger
  • Dedikerede og navngivne konsulenter
  • Fleksibilitet, stabilitet og soliditet
  • Altid opdateret på nyeste viden og teknologier

Safewhere Identify

  • Muliggør single sign-on (SSO) internt i en organisation og til systemer hos eksterne partnere og kunder
  • Virker både på pc, Mac, mobile enheder og tablets
  • Giver mulighed for at vælge mellem en række forskellige login-metoder, fra brugernavn/password og NemID til login via sociale medier som f.eks. Facebook
  • Giver mulighed for to- eller multifaktor-login
  • Giver brugerne adgang til selv at nulstille eller ændre deres passwords og profiloplysninger
  • Er baseret på de bredt anerkendte industristandarder SAML 2.0 og WS-federation

Hør Michael Torp, IT-chef i Ennova, fortælle om fordelene ved deres SSO-løsning

Hent casen som pdf her

Se flere cases

Nyheder


Koncepter

User profiling metode

Globeteams projektmodel og unikke user profiling metode sammenstiller brugerprofiler med forretningens mål og it-afdelingens behov for teknisk solide og driftsstabile løsninger.
Cases

Halsnæs Kommune – Alle medarbejdere får del i den digitale udvikling

I forbindelse med implementering af et nyt intranet i Halsnæs Kommune fulgte et ønske […]

Vil du hellere printe casen eller gemme den til senere?

Hent pdf her:
Knap_Ennova

Udfordringer

Grundet efterspørgsel fra markedet udviklede Ennova en SSO-løsning. En række udfordringer overbeviste dem dog om, at det bedre kunne betale sig at indgå samarbejde med en professionel partner.

Udfordringerne ved Ennovas egen løsning var:

  • Store driftsomkostninger
  • Mangelfuld it-sikkerhed
  • Løsningen var umulig at skalere
  • Løsningen tog ressourcer fra kerneforretningen
  • Manglende ekspertise, som førte til mangelfuld rådgivning af kunderne
  • Opkoblinger af nye kunder var meget tidskrævende
  • Svært at fejlsøge

Benefits

Safewhere er en førende leverandør af Identify & Access Management-løsninger. Med Safewheres løsninger kan kunderne:

Muliggøre single sign-on (SSO) internt i en organisation og til systemer hos eksterne partnere og kunder

Have en løsning, der virker både på pc, Mac, mobile enheder og tablets

  • Give  mulighed for at vælge mellem en række forskellige login-metoder, fra brugernavn/password og NemID til login via sociale medier som f.eks. Facebook
  • Give mulighed for to- eller multifaktor-login
  • Give brugerne adgang til selv at nulstille eller ændre deres passwords og profiloplysninger
  • Er baseret på de bredt anerkendte industristandarder bl.a. SAML 2.0 og WS-federation

Få vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder fra Globeteam og bliv inspireret af spændende kundehistorier

Globeteam tilbyder ydelser inden for og på tværs af tre hovedområder

Business model

skab sammenhæng mellem it og forretning

Globeteam hjælper dig med at optimere værdien af dine it-løsninger ved at sikre, at de understøtter forretningens

strategi og vision

Optimer og moderniser din
IT-INFRASTRUKTUR 

Globeteam sikrer dig en velfungerende it-infrastruktur, så du opnår en mere stabil drift og øget medarbejdereffektivitet

understøt forretningen med en skræddersyet it-løsning

Globeteam tilbyder assistance til at udvikle eller tilpasse it-løsninger, som møder forretningens specifikke behov


Er du Interesseret i at høre mere?

Navn:

E-mail:

Virksomhed:

Emne :

Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?