Globeteam lander to store delaftaler med Staten og Kommunernes Indkøbsservice

Skrevet af
Globeteam
Presse

Del indlæg

Globeteam lander to delaftaler på SKI 17.11

Pressemeddelelse den 30. januar 2024

Konsulenthuset Globeteam er netop blevet udvalgt sammen med ni andre private konsulentvirksomheder på to ud af de seks delaftaler, som skal løse en række opgaver inden for managementsupport for offentlige kunder gennem Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI). De to delaftaler har en samlet maksimal fastsat værdi på 1,6 mia. kr.

I et konsortium med tre andre selskaber bød Globeteam på to ud af de seks delaftaler og blev udvalgt til begge. Delaftalerne omhandler strategi- og organisationsudvikling samt forretningsprocesser og effektivisering.

Delaftale 1 har den maksimale fastsatte værdi på 957 millioner kroner, og delaftale 2 er på 663 millioner kroner. Hver af de seks delaftaler udgør en selvstændig rammeaftale, SKI 17.11, der dækker over et bredt udvalg af konsulentydelser inden for strategi- og organisationsudvikling til grønne ydelser.

Claus Moldow, der er CEO i Globeteam, er tilfreds med at være en af de aktører, som er en del af rammeaftalerne, der er sat til at vare i 24 måneder med mulig forlængelse på yderligere to gange 12 måneder.

”Vi er begejstrede over at være blandt de udvalgte leverandører på SKI 17.11. Processen har været omhyggelig med en indledende prækvalifikation efterfulgt af et fuldt udbudsforløb. Vi ser frem til at påbegynde arbejdet,” siger Claus Moldow.

Det er ikke uvant for Globeteam at lande store aftaler med det offentlige. Det seneste år er Globeteam blandt andre tildelt aftaler med Rigspolitiet, Social- og Boligstyrelsen og det sundhedsministerielle område samt med udvikling og vedligeholdelse af it-systemerne i regionerne.

Claus Moldow er glad for, at Globeteam bliver betroet med at udføre opgaver, der har så stor betydning for vores samfund og dermed også borgerne.

“IT-opgaver inden for det offentlige har en enorm samfundsmæssig betydning, og vi er utroligt glade for at være med til at løfte den opgave i tæt samarbejde med flere offentlige myndigheder og samarbejdspartnere. Det glæder os, at vi nu også er valgt til yde managementsupport for Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S’s offentlige kunder,” siger Claus Moldow.

For yderligere information kontakt Morten Huse Eikrem-Jeppesen, PressConnect, mobil 53 85 07 70

Om Globeteam

Globeteam er et dansk, topspecialiseret konsulenthus, som hjælper med at optimere IT- og forretningspotentialer med afsæt i digitalisering, dyb teknisk specialisering og solid forretningsforståelse.

Globeteam tilbyder ydelser inden for IT og Digitalisering, Sikkerhed og Strategisk Rådgivning

Globeteam leverer IT- og sikkerhedsløsninger til bl.a. Sundhedsministeriet, Danmarks Miljøportal og Energinet. Se mere på www.globeteam.com.

Læs mere om Globeteam 

Andre læste også
25. februar 2026
Er du vores nye Bid Management Project Manager?
Globeteam og 7N søger en ambitiøs Bid Management Project Manager, der både kan lede og bidrage aktivt til vores mest komplekse og strategiske kundeudbud – og samtidig være med til at videreudvikle vores tilgang til udbudsarbejdet.
19. november 2025
Risikostyring i den nye verdensorden
Sikkerhedsevent: Tag med på en rejse fra de globale makrotendenser til den danske virkelighed, når Globeteam, Terma og tænketanken Ny Verden inviterer til sikkerhedsevent d. 21. januar 2026.
31. oktober 2025
Seminar: Platform Engineering – Fremtidens digitale fundament
Er du nysgerrig på fremtidens digitale platforme? Så kom med når Globeteam inviterer til seminar om Platform Engineering. Her får du indsigt i, hvordan Platform Engineering skaber konkrete gevinster i praksis.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler