Globeteam lander 3-årig rammeaftale med regionerne

Skrevet af
Globeteam
Presse

Del indlæg

Globeteam tildeles 3-årig rammeaftale med regionerne

IT-konsulenthuset Globeteam skal bidrage til udvikling og vedligeholdelse af it-systemerne i alle regionerne.

Der var i alt syv delområder i udbud, som bl.a. omfatter rådgivning, udvikling, vedligehold, sikkerhed og support i de fem regioner. Globeteam bød på fire af de syv delaftaler og er blevet tildelt til tre af dem. Kontrakten løber over tre år med mulighed for yderligere et års forlængelse. Hver af de tre delaftaler beløber sig til en anslået kontraktsum på mellem 188 og 411 mio. kr.

”Jeg er utroligt glad og stolt over, at vi er kommet på tre delaftaler med regionerne. Det har været en spændende proces, hvor rammeaftalen har været i begrænset udbud, først med prækvalifikation af 15 leverandører på hver delaftale og derefter et egentligt udbudsforløb. Her er vi blevet udvalgt sammen med syv andre leverandører på hver af de tre delaftaler,” siger Claus Moldow, CEO i Globeteam.

De tre delaftaler, Globeteam er kommet på, omhandler management konsulentydelser, arkitektur- og udvikling samt projektledelse og udbudsbistand. Dvs. at Globeteam bl.a. kommer til at bistå med kyndig strategisk rådgivning og analyse, økonomistyring, udvikling og udarbejdelse af teknologistrategier og IT-løsninger sammen med samarbejdspartnerne Carve Consulting og  Connector.

Erfaren leverandør til det offentlige

Det er tredje gang inden for et halvt års tid, at Globeteam lander en stor aftale med det offentlige. I efteråret underskrev konsulenthuset nemlig aftaler med både Danmarks Miljøportal og Sundhedsministeriet; hver med en værdi omkring 200 mio. kr.

”Det er en ære at komme på så store aftaler i det offentlige, hvor der dagligt løses mange og store IT-opgaver, som har en enorm betydning for vores samfund. Vi er utroligt glade for at være med til at løfte den opgave i tæt samarbejde med de forskellige myndigheder og samarbejdspartnere. Digitale løsninger bliver i stadigt stigende grad en større del af den danske infrastruktur, og den udvikling ser vi frem til at bidrage til med vores viden og ekspertise, og på den måde være med til at sikre de bedste løsninger til både borgere og erhvervslivet,” siger Claus Moldow.

For yderligere information kontakt Morten Huse Eikrem-Jeppesen, PressConnect, mobil 53 85 07 70

Om Globeteam

Globeteam er et dansk, topspecialiseret konsulenthus, som hjælper med at optimere IT- og forretningspotentialer med afsæt i digitalisering, dyb teknisk specialisering og solid forretningsforståelse.

Globeteam tilbyder ydelser inden for IT og Digitalisering, Sikkerhed og Strategisk Rådgivning

Globeteam leverer IT- og sikkerhedsløsninger til bl.a. Sundhedsministeriet, Danmarks Miljøportal og Energinet. Se mere på www.globeteam.com.

Læs mere om Globeteam 

Andre læste også
22. marts 2024
“Som konsulenter bliver vi betalt for at sige vores mening”
Jesper Krogh er seniorkonsulent i Globeteam, hvor han for nylig fejrede 10-års jubilæum. Her fortæller han om ungdomsaspirationer, fascinationen af infrastruktur og om at tage førerkasketten på.
5. marts 2024
Kom til formiddagsseminar om Copilot for Microsoft 365 den 9. april
Kom godt & sikkert fra start med Copilot for Microsoft 365. Få gode råd til den tekniske & organisatoriske implementering & hør erfaringer fra kundeprojekter
19. februar 2024
Deltag i sikkerhedsseminar d. 12. marts kl. 9-12
I samarbejde med Microsoft og BlueVoyant inviterer Globeteam til sikkerhedsseminar. Deltag og bliv klogere på, hvorfor komplekse trusler kræver holistisk beskyttelse.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler