Globeteam underskriver aftale på 200 mio. kr. med Danmarks Miljøportal

Skrevet af
Globeteam
Presse

Del indlæg

Globeteam tildeles aftale med Danmarks Miljøportal for 200 mio. kr.

It-konsulenthuset Globeteam skal over de kommende fire år bidrage til udviklingen af Danmarks Miljøportals it-systemer. Rammeaftalen, som er indgået mellem Danmarks Miljøportal og Globeteam, har en samlet værdi på 200 mio. kr. Septima og Testhuset er udvalgte underleverandører til Globeteam på rammeaftalen.

Rammeaftalen vil bidrage til at fremme Danmarks grønne omstilling. CEO i Globeteam, Claus Moldow, er både glad og stolt over, at Danmarks Miljøportal har valgt Globeteam som samarbejdspartneren de næste fire år.

”Vi har gennem en årrække samarbejdet med Danmarks Miljøportal med stor succes, så vi er selvfølgelig meget glade for aftalen og det samarbejde, vi skal have de kommende fire år. Danmarks Miljøportal har en stærk cloud first- og Microsoft Azure-strategi, som vi er stolte over fortsat at skulle understøtte med at udvikle, drifte og supportere, så Danmarks Miljøportal kan være med til at gøre en forskel på klimaområdet,” siger Claus Moldow.

Han fortæller, at Globeteam har samlet et stærkt hold på 20 højt specialiserede konsulenter, der vil være, tilknyttede samarbejdet om at udvikle Danmarks Miljøportals it-systemer. Dette hold kan udvides op til 60 konsulenter.

5 mio. besøgende

Danmarks Miljøportal har 100.000 brugere, 5 mio. besøgende årligt og mere end 7 TB data ind og ud af systemet om måneden. På nuværende tidspunkt består Danmarks Miljøportals systemportefølje af 25 systemer. Og det er en porteføljestørrelse, der kræver det helt rette konsulentteam, fortæller Martin Strandbygaard, leder af udviklingsteamet i Globeteam.

”Vi skal fortsat hjælpe Danmarks Miljøportal med at udvide med nye funktionsområder, som bringer værdifulde miljødata i spil for myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark. Det vil sige, at vores konsulenter skal iværksætte en digital effektivisering og standardisering og dermed sikre, at Danmarks Miljøportal kan levere så mange ydelser med så få ressourcer som muligt. Så det er en stor opgave, vi har foran os. Det kan lade sig gøre, fordi vi har erfarne konsulenter med stor faglig indsigt og specialiserede Microsoft Azure-kompetencer, som i forvejen har et omfattende kendskab til Danmarks Miljøportals systemer, og derfor udgør et stærkt og unikt team,” siger han.

Et skræddersyet konsulentteam

Sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal Nils Høgsted forklarer, at udbuddet af opgaven har været et tæt kapløb mellem markedets dygtigste konsulenthuse.

”I Danmarks Miljøportal har vi et stort ansvar over for vores partnerorganisationer, både økonomisk og opgavemæssigt med at styrke indsamling og formidling af miljødata til gavn for den bæredygtige omstilling. En del af det ansvar ligger i at sikre vores digitale platforme, så de lever op til de relevante krav. Vi har derfor haft rammeaftalen i åbent EU-udbud med bistand fra Kammeradvokaten. Vi fik mange meget kvalificerede tilbud fra meget kompetente leverandører, men Globeteam afgav det tilbud med det bedste forhold mellem pris og kvalitet vurderet i forhold til tildelingskriteriet,” siger han og tilføjer:

”Danmarks Miljøportal har på det seneste været i en rivende udvikling og er løbende blevet tildelt flere og flere opgaver både i regi af Innovationsfonden, EU og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Den nye rammeaftale sikrer, at vi kan levere på de nye opgaver eksempelvis indenfor IoT, cirkulær databank og understøttelse af den grønne omstilling i Danmark og internationalt.”

For yderligere oplysninger kontakt Morten Huse Eikrem-Jeppesen, PressConnect, mobil 53 85 07 70

 

På vores website kan du læse udvalgte eksempler på projekter, vi har løftet i samarbejde med Danmarks Miljøportal. Bl.a. her under cases.

 

Om Globeteam

Globeteam er et topspecialiseret konsulenthus, som hjælper med at optimere IT- og forretningspotentialer med afsæt i digitalisering, dyb teknisk specialisering og solid forretningsforståelse.

Globeteam tilbyder ydelser inden for management consulting, infrastruktur, udvikling og cyber- og informationssikkerhed. 

Læs mere om Globeteam 

Andre læste også
22. marts 2024
“Som konsulenter bliver vi betalt for at sige vores mening”
Jesper Krogh er seniorkonsulent i Globeteam, hvor han for nylig fejrede 10-års jubilæum. Her fortæller han om ungdomsaspirationer, fascinationen af infrastruktur og om at tage førerkasketten på.
5. marts 2024
Kom til formiddagsseminar om Copilot for Microsoft 365 den 9. april
Kom godt & sikkert fra start med Copilot for Microsoft 365. Få gode råd til den tekniske & organisatoriske implementering & hør erfaringer fra kundeprojekter
19. februar 2024
Deltag i sikkerhedsseminar d. 12. marts kl. 9-12
I samarbejde med Microsoft og BlueVoyant inviterer Globeteam til sikkerhedsseminar. Deltag og bliv klogere på, hvorfor komplekse trusler kræver holistisk beskyttelse.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler