Procesoptimering
Kommunale parkeringslicenser
Home » Strategisk rådgivning » Procesoptimering » Kommunale parkeringslicenser
It-løsning til ansøgning og administration af kommunale parkeringslicenser
Mange kommuner udsteder parkeringslicenser til kommunens beboere og erhvervsdrivende til favorable priser, samt til erhvervsvirksomheder, der har behov for at parkere i byen i længere tid. Kommunerne bruger ofte mange ressourcer på sagsbehandling, da licenser sjældent kan udstedes automatisk og selvbetjeningsløsningerne opleves ikke altid lige brugervenlige for ansøgerne.
Globeteam har derfor udviklet en målrettet og konfigurerbar it-løsning til ansøgning og udstedelse af kommunale parkeringslicenser til beboere og erhverv. Løsningen vil øge automatiseringsgraden betydeligt samt give ansøgerne en større brugervenlighed.
- Automatisering: Med Globeteams løsning kan langt de fleste licenser udstedes fuldautomatisk uden sagsbehandling, da vi blandt andet kender ansøgerens adresse via CPR og CVR, samt kender til ejerskab eller brugsret til køretøjet gennem Motorregisteret (DMR).
- Brugervenlighed: Ansøgeren bliver kun præsenteret for de relevante licenstyper og licenszone, hvilket giver en meget smidig ansøgningsproces. Dette reducerer antallet af fejl og giver store muligheder for straksudstedelse af licensen uden involvering af en kommunal sagsbehandler.
- Sikkerhed: Løsningen opererer med sikkerhed på flere niveauer og opfylder kravene omkring compliance i forhold til bl.a. GDPR-data. Det er muligt at benytte løsningen med alle gængse login-typer, herunder integration med kommunens egen loginløsning (også hvis det er en cloud service), danske offentlige logins (NemID/OCES/MitId), sociale logins (facebook, google etc.), og det er muligt at anvende flerfaktorlogins. Det er muligt at konfigurere hvilke logins, der er mulige for de enkelte brugertyper.
Løsningen er bygget på en standard sagsbehandlings- og procesplatform og er derfor let at tilpasse til en kommunes konkrete behov, og kommunen kan selv vedligeholde store dele af løsningen.
Globeteam har leveret en digital selvbetjeningsløsning for parkeringslicenser til Københavns Kommune.
Løsningen er baseret på procesplatformen Casewhere, og er med til at lette arbejdsgangene i Københavns Kommune samtidig med, at den er brugervenlig for borgerne.
Tusindvis af borgere søger hvert år p-licenser, og det er derfor vigtigt, at løsningen er såvel brugervenlig for borgere i alle aldre og et effektivt værktøj for sagsbehandlerne, der tager højde for mindst mulig manuel sagsbehandling.
Med udgangspunkt i jeres nuværende arbejdsgange omkring udstedelse af parkeringslicenser, får vi afklaret om din kommune kan få værdi af Globeteams parkeringsløsning og konfigurerer en demo op målrettet jeres behov.
Nyhedsbrev
Få vores nyhedsbrev
Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler