Sommerkur i Globeteam

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

Der var inspirerende faglige indlæg og lækkerier fra Globeteams egen BBQ-troldmand på menuen, da Globeteams årlige sommerkur fandt sted den 29. august 2019.

Microsofts lokaler i Lyngby dannede rammen, da Globeteams sommerkur blev sparket i gang af adm. direktør Claus Moldow. Han benyttede lejligheden til at se tilbage på første halvdel af 2019, ligesom der blev set frem mod 2020 i form af forventninger og nye initiativer. Han kunne berette, at målsætningerne for den samlede forretning er nået, og at der er lagt i kedlen til endnu et spændende halvår i Globeteam.

Faglige indlæg fra Globeteams konsulenter

Herefter tog Globeteams konsulenter ordet i form af en række interessante faglige oplæg, som gav inspiration til, hvordan man kan gøre samarbejdet med kunderne endnu mere givende og udbytterigt for kundens forretning.

Der blev blandt andet præsenteret en helt ny projektmodel, som fremover kan understøtte kvaliteten i Globeteams leverancer og projekter, ligesom der blev fortalt om, hvordan konsulenterne kan styrke forholdet til kunderne gennem konkret adfærd med inspiration fra bogen ”The Trusted Advisor”.

Derudover blev der fremlagt erfaringer og konkrete eksempler fra projekter hos kunderne til inspiration, og nye vinkler og inputs blev belyst til, hvordan man kan styrke kunderelationer fra at være leverandør til at være en tæt, strategisk samarbejdspartner og understøtte en ”vækstfremmende” kultur hos kunden.

BBQ-kunst i særklasse

Derefter fortsatte aftenen i Globeteams eget regi i Virum, hvor Jesper Hanno Hansen i den grad fik vist sine talenter – foruden naturligvis at være erfaren og yderst kompetent sikkerhedsspecialist. Der blev nemlig fyret op for grillen, og så blev konsulenter og ansatte trakteret med sublim madkunst fra den rendyrkede BBQ-entusiasts kyndige hænder.

Alt i alt var sommerkuren en spændende dag med inspirerende indlæg samt udveksling af erfaringer, ligesom det var en perfekt mulighed for at mødes med ”gamle” og nye kollegaer på kryds og tværs af teams.

Andre læste også
25. februar 2026
Er du vores nye Bid Management Project Manager?
Globeteam og 7N søger en ambitiøs Bid Management Project Manager, der både kan lede og bidrage aktivt til vores mest komplekse og strategiske kundeudbud – og samtidig være med til at videreudvikle vores tilgang til udbudsarbejdet.
19. november 2025
Risikostyring i den nye verdensorden
Sikkerhedsevent: Tag med på en rejse fra de globale makrotendenser til den danske virkelighed, når Globeteam, Terma og tænketanken Ny Verden inviterer til sikkerhedsevent d. 21. januar 2026.
31. oktober 2025
Seminar: Platform Engineering – Fremtidens digitale fundament
Er du nysgerrig på fremtidens digitale platforme? Så kom med når Globeteam inviterer til seminar om Platform Engineering. Her får du indsigt i, hvordan Platform Engineering skaber konkrete gevinster i praksis.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler