Forkæl din hjerne i ferien – med gode bøger og podcasts

Skrevet af
Globeteam
Artikel

Del indlæg

9 podcasts og bøger med faglig inspiration og underholdning til din sommerferie

Inden vores konsulenter hopper i klipklapperne, har vi bedt et par af dem komme med deres anbefalinger til gode læse- og lytteoplevelser, som du kan tage med i kufferten sammen med dit badehåndklæde og solcremen. 

Morten Eeg Ejrnæs Nielsen, som er konsulent i vores Risk & Security team, anbefaler:

  • “Click Here to Kill Everybody” af Bruce Schneier. Bogen giver et godt indblik i, hvorfor vores samfund og internet har de sikkerhedsproblemer, som mange organisationer kæmper med til dagligt.
  • Daily Stormcast, som er en daglig 4-6 minutters podcast, der giver et hurtigt overblik over de nyeste sårbarheder.
  • Darknet Diaries, som er længere podcast-afsnit, der kommer ind på spændende historier, som omhandler cybersikkerhed på et højt plan. Fx angreb, agenter, pentesting osv.
  • Cyber Work er en meget bred podcast, som både snakker om trusler, hændelser, governance og rekruttering.

Jacob Elkjær er konsulent og datanørd i vores udviklingsteam. Han anbefaler:

  • “AI Super-powers, China, Silicon Vally and the New World Order” af Dr. Kai-Fu Lee. Tankevækkende bog om, hvordan Kina på kort tid er rykket helt frem i superligaen sammen med USA på AI-området, og forfatteren giver sit bud på, hvordan AI i nær fremtid vil påvirke traditionelle jobs, samt hvordan man fra politisk side kan imødegå disse forandringer.

Martin Strandbygaard, som også er konsulent i vores udviklingsteam, har følgende liggende på sin Kindle: 

  • “Storytelling with data” af Cole Nussbaumer Knaflic. Fordi data mere end noget andet handler om at formidle indsigt, så andre kan agere på det. Og i 2022 er lagkage-figuren i Excel bare ikke tilstrækkelig længere!
  • “Under Pressure” af Gareth Lock. Bogen handler om betydningen af menneskelige faktorer for team performance, kommunikation og risikohåndtering i stressede situationer. Lyder det bekendt i jeres hverdag? Vi kan lære meget fra andre brancher, så bogen handler ikke om mødelokaler, men trækker på erfaringer og cases fra dykkerverden. Lidt sommerferie skal det jo være 😊
  • “How The World Really Works” af Vaclav Smil. Bogen punkterer forestillingen om, at vi kan nå at efterleve klimamålsætningerne i Paris-aftalen, men giver stadig en forhåbning om, at der kan gøres noget for at undgå klimakatastrofen. Hvis altså vi formår at se bag om fortællingerne om nye fantastiske teknologier, der har en tendens til at forblænde os…
  • Hack me if you can. En podcast på tre episoder, som handler om bagmanden til Heartland hacket, som endte med at arbejde for FBI. Casen er ved at være nogle år gammel, men det er spændende at høre historien fortalt af ”manden bag”.

Rigtig god fornøjelse! 

Andre læste også
22. marts 2024
“Som konsulenter bliver vi betalt for at sige vores mening”
Jesper Krogh er seniorkonsulent i Globeteam, hvor han for nylig fejrede 10-års jubilæum. Her fortæller han om ungdomsaspirationer, fascinationen af infrastruktur og om at tage førerkasketten på.
21. marts 2024
Webinar: Beskyt virksomhedens operationelle teknologi (OT) mod cybertrusler
På webinaret får du overblik over væsentlige sikkerhedsproblematikker, som går på tværs af IT & OT, samt input til hvordan I kan styrke det samlede sikkerhedsniveau i organisationen.
5. marts 2024
Kom til formiddagsseminar om Copilot for Microsoft 365 den 9. april
Kom godt & sikkert fra start med Copilot for Microsoft 365. Få gode råd til den tekniske & organisatoriske implementering & hør erfaringer fra kundeprojekter

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler