Martin Strandbygaard er frivillig i Coding Pirates

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

“Børn vil gerne være del af et fællesskab, hvor de kan blive inspireret og dyrke deres interesse og fascination af teknologi”

Martin Strandbygaard fra Globeteam er frivillig i non-profit foreningen Coding Pirates, hvor han underviser børn i IT, teknologi og programmering

”Det er vigtigt med et fritidstilbud, hvor børn kan arbejde med teknologi gennem leg. Børn vil gerne være del af et fællesskab, hvor de kan blive inspireret og dyrke deres interesse og fascination af teknologi,” siger Martin om en af årsagerne til, at han har valgt at engagere sig i Coding Pirates.

Formålet med Coding Pirates er at give børn og unge mod på og kompetencer til at arbejde kreativt med IT gennem en kombination af leg og læring – og der er mange, som gerne vil lege med. Foreningen nyder stor succes, og flere lokalafdelinger har lange ventelister.

Martin lobbyer også aktivt for at få flere med:

Jeg vil gerne medvirke til, at flere børn får øjnene op for, at det kan være sjovt at lege med teknologi. Mange bliver ikke introduceret for programmering og teknologi i deres hverdag, så de ved ikke, at de har interessen, før de prøver det.” 

”Piraterne” mødes til ugentlige klubaftener, hvor underviserne er en blandet skare af IT-professionelle, lærere, programmører, forskere og entreprenører. Børnene byder selv ind med ideer og har store ambitioner for, hvad de gerne vil lave. Underviserne forsøger så at koge det ned til noget realistisk, som kan klares på nogle undervisningsgange.

 For Martin, som er vant til at undervise voksne, er det anderledes udfordrende og sjovt at undervise børn:

“Børn tænker anderledes end voksne, og det tvinger mig til at anskue tingene på en anden måde, end jeg er vant til. Det er fedt, når jeg lykkes med at vække deres begejstring for noget, som jeg jo også selv synes er spændende.” 

I Coding Pirates får Martin også mulighed for at udforske og lege med ny teknologi uden at der nødvendigvis er et mål med det. Her er processen det vigtigste.

 

I den kommende weekend 6.- 7. november 2019, afvikles Coding Pirates’ årlige spiludviklingskonkurrence, Game Jam, hvor Globeteam er sponsor. Det er for børn og unge mellem 7 og 17 år, der godt kan lide at programmere spil og hygge sig med andre børn og unge.

Sammen skal de i løbet af 24 timer idégenerere, designe og kode det sejeste computerspil.

Andre læste også
22. marts 2024
“Som konsulenter bliver vi betalt for at sige vores mening”
Jesper Krogh er seniorkonsulent i Globeteam, hvor han for nylig fejrede 10-års jubilæum. Her fortæller han om ungdomsaspirationer, fascinationen af infrastruktur og om at tage førerkasketten på.
5. marts 2024
Kom til formiddagsseminar om Copilot for Microsoft 365 den 9. april
Kom godt & sikkert fra start med Copilot for Microsoft 365. Få gode råd til den tekniske & organisatoriske implementering & hør erfaringer fra kundeprojekter
19. februar 2024
Deltag i sikkerhedsseminar d. 12. marts kl. 9-12
I samarbejde med Microsoft og BlueVoyant inviterer Globeteam til sikkerhedsseminar. Deltag og bliv klogere på, hvorfor komplekse trusler kræver holistisk beskyttelse.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler