Globeteam

Organisatorisk
AI-implementering og uddannelse

AI & data

En succesfuld AI-implementering kræver forankring i organisationen

AI er en teknologi med store transformative egenskaber, som både er umiddelbar tilgængelig i form af generative AI-værktøjer, men som samtidig kræver øvelse og fokus for at sikre det fulde udbytte. Derfor er det vigtigt, at I afsætter tid og ressourcer til implementeringen og den organisatoriske forankring af teknologien, herunder uddannelse af relevante medarbejdere.   

Den organisatoriske implementering skal sikre, at de valgte AI-løsninger bliver anvendt i overensstemmelse med formålet i jeres AI-strategi og får den ønskede effekt på medarbejdere, interessenter og bundlinje. Med andre ord: Gevinstrealisering forudsætter, at de enkelte dele af forretningen ved, hvad de skal bruge teknologien til og ikke mindst hvordan. Og al vores erfaring viser, at den brede brug og værdiskabende AI-implementering kræver, at organisationen er med fra dag et.

Globeteams tilgang til organisatorisk AI-implementering

Som udgangspunkt anbefaler vi at gennemføre den organisatoriske implementering top-down, så beslutninger om brugen af AI kommer i den rigtige rækkefølge og ”siver” ned gennem organisationen. Men der er naturligvis altid tale om en individuel vurdering af, hvad der for den enkelte organisation er den optimale tilgang til implementeringen af AI. Alle organisationer er forskellige og har deres eget særpræg, som har indflydelse på, hvordan vi løser opgaven i praksis.

Vi inddrager typisk følgende elementer i den organisatoriske AI-implementering:   

Change Management

AI kan være en stor omvæltning for mange. Tidligere arbejdsopgaver kan blive redefineret eller falde helt bort, ligesom nye arbejdsopgaver kan kræve nye medarbejderprofiler. Gennem samtaler og uddannelse skal jeres brugerorganisation introduceres til de nye AI-løsninger med det kortsigtede formål at gøre dem trygge og få dem i gang med at bruge løsningerne, og med det langsigtede formål at nøglemedarbejdere (AI Champions) afprøver den nye teknologi og lærer fra sig til deres kolleger.

Uddannelse og kompetenceudvikling

At interagere med AI-løsninger er for mange medarbejdere en ny og måske endda grænseoverskridende oplevelse. Derfor kan I heller ikke tage for givet, at jeres brugere er i stand til at få værdi ud af AI-løsninger uden forudgående oplæring. Det er vigtigt, at den enkelte bruger ved, hvordan AI skal håndteres, spørges og hjælpes til at svare bedst muligt. Foruden at sikre, at brugerne er kompetente og kreative til at bruge AI, så skal de også kunne vurdere resultatets kvalitet og validitet.

Et AI uddannelses- og træningsforløb kan fx bestå af workshops for de enkelte afdelinger, hvor der både indgår undervisning, øvelser og drøftelser/beslutninger om mulige anvendelser af de præsenterede løsninger. Workshop-forløbet kan suppleres af e-læring (webinar), som udvikles af Globeteam, så det passer til jer. Det formelle uddannelsesprogram videreføres efterfølgende af jer selv ude i de enkelte afdelinger og teams.

Procesoptimering

AI-platformen fungerer som en procesoptimeringsmaskine, der kan skære en masse hjørner af jeres eksisterende arbejdsgange. Det er derfor vigtigt, at I systematisk analyserer og gennemgår de vigtigste (mest tidskrævende, mest værdiskabende osv.) forretningsprocesser og overvejer, hvordan processerne kan optimeres fremadrettet ved hjælp af AI. Globeteam har en række værktøjer og metoder, der kan hjælpe jer med at identificere processerne med det største potentiale og få dem redesignet med anvendelse af mulighederne i AI.

At implementere AI i organisationen er i mange tilfælde en relativt stor investering, og derfor skal der også opsættes klare målsætninger for, hvad I får retur: Skal gevinsten måles i højere kvalitet, færre lønomkostninger, mere innovation, eller noget helt fjerde? Det er set før, at en organisation investerer i nye løsninger, og efter ganske kort tid er det kun en håndfuld teknologibegejstrede medarbejdere, der stadig anvender den nye løsning. Det er, hvad der sker, når man ikke opsætter og måler på det forventede udbytte af en teknologinvestering.

artikel

Organisatorisk implementering af Copilot

Mange virksomheder, som er gået i gang med at implementere Microsoft Copilot, har oplevet udfordringer med lav brugeradoption og deraf manglende gevinstrealisering

Globeteams garvede implementeringskonsulenter Bo Overgaard-Høifeldt og Trine Lykke Hansen deler deres erfaringer fra en række Copilot-projekter og giver gode råd til den organisatoriske implementering af AI-assistenten.

data & Ai

Konkret erfaring med både teknisk og organisatorisk AI-implementering

Globeteam har gennem årene arbejdet med organisatorisk forandring i en lang række organisationer og virksomheder, og vi har også hjulpet flere kunder med at komme videre med anvendelsen af AI-løsninger.

Vores erfarne konsulenter har et skarpt øje for sammenhængen mellem forretning og IT kombineret med en stor indsigt i muligheder og udfordringer med forskellige AI-platforme og applikationer. Både i et teknisk og organisatorisk perspektiv.

Her kan du læse meget mere om vores kompetencer og erfaringer inden for organisatorisk forandring.

Og her kan du se vores mange øvrige leverancer inden for AI og data

Jesper Vraa Nielsen - Globeteam
Jesper Vraa Nielsen
Forretningskonsulent

Kan jeg hjælpe ?

Vil du høre mere om, hvordan Globeteam kan hjælpe jer med den organisatoriske implementering og forankring af AI? Kontakt mig på tlf. +45 2362 6962 eller jvn@globeteam.com

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler