Vi sender hermed de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår. Samtidig vil vi gerne sige tak for det gode samarbejde i 2021.
Mange julehilsener fra Globeteam
Vi har givet din julegave til børn
Traditionen tro har vi brugt årets julegavebudget på at to støtte initiativer, som gør en forskel for børn og unge. Nærmere bestemt er du med årets juledonation med til at støtte Børnecancerfonden og Game Jam. Du kan læse mere om de to initiativer herunder.
Børnecancerfonden
Børnecancerfonden har i alt doneret 395 mio. kroner til børnekræftområdet – heraf 319 mio. alene til forskning. Det gør Børnecancerfonden til den organisation, der har støttet dansk børnekræftforskning mest, og i dag overlever 6 ud af 7 børn med kræft.
I 2020 gav fonden støtte til 30 forskningsprojekter. Det er projekter, der skal hjælpe forskerne til at blive klogere på, hvorfor børn får kræft, og hvorfor mere end halvdelen af børnene får bivirkninger og senfølger af behandlingen.
Derudover går donationerne til at sikre den bedste behandling til børnene samt omsorg og støtte til familierne i form af bl.a. psykologhjælp og rekreationsophold – det giver håb i den måske sværeste tid i familiens liv.
Læs mere om børnecancerfonden her
Coding Pirates’ Game Jam
Game Jam, som arrangeres af Coding Pirates, er en national spiludviklingskonkurrence, hvor flere end 200 børn og unge dyster om at udvikle og kode det sejeste spil på 24 timer. I den forbindelse slog Microsoft i Lyngby i november dørene op for 150 børn og frivillige, som flyttede ind for et døgn med fuld forplejning, mens konkurrencen afvikledes. Yderligere op mod 100 børn dystede i Aarhus i samme weekend.
”Det var skønt at se så mange glade børn og unge samlet hos Microsoft. Hos Globeteam er vi rigtig glade for at kunne støtte op om en så fantastisk og landsdækkende kodekonkurrence som Game Jam,” siger Kirsten Bodil Nielsen, Marketing- og kommunikationschef i Globeteam, og fortsætter:
“Foruden at børnene har en sjov weekend, er et event som Game Jam også med til at skærpe og fastholde de unges interesse og kompetencer inden for IT – og hvem ved måske er Globeteams fremtidige konsulenter at finde blandt deltagerne.”
Læs også Game Jam 2021- kodekonkurrence for børn og unge og Martin Strandbygaard er frivillig i Coding Pirates –