Snart bliver NemID til MitID – Er I klar?

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

I løbet af august overgår NemID til MitID, og vi siger samtidig farvel til nøglekortet, som vi alle kender. I 2022 følger erhvervsløsningen MitID Erhverv, der erstatter NemID medarbejdersignatur og skal gøre det nemmere at administrere medarbejderidentiteter og brugerrettigheder.

I det seneste år har der været stor fokus på det kommende NemLog-in3, som MitID Erhverv er en del af. En løsning, der var planlagt til at gå i drift i år.

Digitaliseringsstyrelsen har nu udskudt erhvervsløsningen til foråret 2022. COVID-19 og udfordringer med sikkerhed i den eksisterende kildekode er nogle af årsagerne til forsinkelsen.

Forsinkelsen har ingen umiddelbare konsekvenser for den enkelte virksomhed og bruger, da NemID medarbejdersignatur kan anvendes, indtil overgangen til MitID Erhverv er gennemført. Den påvirker heller ikke overgangen fra NemID til MitID for borgerne. De første borgere forventes stadig at tage MitID i brug fra august 2021. For myndighederne betyder forsinkelsen, at deres planlagte implementering forsinkes.

Den nye tidsplan for MitID ser således ud:

  • Sommer 2021: NemLog-in er klar med den offentlige MitID-broker. Det betyder, at borgere kan logge på med deres MitID på offentlige tjenester. Ligeledes understøttes MitID registrering i henholdsvis banker og borgerservice (kommuner).
  • Efterår 2021: Signeringsløsningen er klar. Det betyder, at borgere nu kan underskrive dokumenter eller aftaler i offentlige løsninger med MitID.
  • Forår 2022: MitID Erhverv lanceres. Efter en pilotfase vil migrering for myndigheder, virksomheder og foreninger køre frem til efteråret 2022.
  • Efterår 2022: Understøttelse af lokal Identitetsgivende (IdP) løsninger lanceres. Efter en pilotfase vil migrering af myndigheder og virksomheder med lokal IdP-løsninger køre frem til udgangen af 2022.
Andre læste også
19. november 2025
Hybride trusler og geopolitisk uro
Det voksende hybride trusselsbillede og en lind strøm af sikkerhedslovgivning er en stor udfordring for mange organisationer. Læs her, hvilke principper integreret risikostyring hviler på, og hvorfor det er en styringsmodel til tiden.
25. august 2025
Webinar: Enterprise-nyheder fra Apple
Hvad betyder Apples nyeste funktioner for jeres it-drift og sikkerhed? I samarbejde med Apple Danmark giver vi dig indsigt i de vigtigste enterprise-nyheder.
13. juni 2025
Inspirationsmøde i Aarhus d. 27/8
Deltag i vores event, hvor du får indsigt i de sikkerhedsmæssige udfordringer, virksomheder står overfor i dag og konkret viden til, hvordan du styrker dine faglige kompetencer inden for hybrid sikkerhed, cybersikkerhed og risikostyring lokalt i Aarhus.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler