NIS2 handler ikke kun om dokumentation. Det handler om modenhed.
Morten Eeg Ejrnæs Nielsen, sikkerhedsrådgiver og NIS2-ekspert i Globeteam, har skrevet en serie på fire klummer til ITWatch, hvor han gør op med de største NIS2-misforståelser og guider ledelsen mod reel modenhed frem for blot dokumentation.
Over de seneste måneder har Globeteams sikkerhedskonsulent Morten Eeeg Ejrnæs Nielsen i en række klummer sat fokus på fire faldgruber, som vi ofte ser, når organisationer arbejder med NIS2.
Klummeserien er skrevet til ledere og beslutningstagere, der ønsker at flytte sikkerhed fra kælderen til bestyrelseslokalet og sikre, at deres organisation reelt kan stå på mål for deres valg.
Den røde tråd igennem alle klummer er tydelig; de organisationer, der kommer bedst i mål med NIS2, er typisk dem, der ser arbejdet som en ledelsesopgave og ikke som et rent compliance-projekt.
I serien dykker Morten ned i fire typiske faldgruber:
- At NIS2 bliver behandlet som et IT-projekt frem for et ledelsesansvar
- At scope defineres teknisk i stedet for ud fra kritikalitet
- At kontroller forveksles med compliance
- At dokumenter forveksles med sporbarhed, når tilsynet kommer
Det er fire forskellige vinkler på samme grundlæggende pointe. NIS2 kan ikke løses med dokumentation alene, men kræver, at ansvar, styring og praksis hænger sammen.
ITWatch har samlet de fire klummer i serien her, hvor de kan læses uden abonnement.
Klummer i serien
Klumme 1: NIS2 er ikke et IT-projekt
29.04.2026
I den første klumme sætter Morten fokus på cybersikkerhed som en strategisk forretningsrisiko — ikke blot som et teknisk anliggende.
Klumme 2: Kend din kritikalitet, før du gør noget andet
13.05.2026
I den anden klumme forklarer Morten, hvorfor organisationer bør starte med at forstå deres kritikalitet og afhængigheder, før de afgrænser scope og vurderer risikobilledet.
Klumme 3: Kontroller er ikke governance, og forskellen er afgørende
20.05.2026
I den tredje klumme skriver Morten om, hvorfor kontroller ikke bør forveksles med governance — og hvorfor selve styringen er afgørende.
Klumme 4: Hvad tilsynet faktisk leder efter, og hvordan du forbereder dig
27.05.2026
I den fjerde og afsluttende klumme beskriver Morten, hvordan organisationer kan forberede sig på tilsyn ved at sikre sporbarhed, sammenhæng og praksis i arbejdet.