SKI 02.06

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

Globeteam er tildelt SKI-rammeaftale om standardsoftware og relaterede ydelser til det offentlige

SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) har indgået aftale med Globeteam på SKI 02.06 Standardsoftware og relaterede ydelser. På aftalen kan der købes software og ydelser inden for nedenstående områder, som er relateret til 17 funktionelle softwareområder, der er defineret med udgangspunkt i Gartner

Aftalen kan bruges til indkøb af:

  • Standardsoftware (defineres som software, der er præfabrikeret og kommercielt tilgængeligt)
  • Support og vedligeholdelsesaftaler til ovenstående standardsoftware
  • Øvrige ydelser:
    • Implementering, installation og konfiguration af den anskaffede software, herunder projektledelse relateret til dette
    • Undervisning i brugen af den anskaffede software
    • Rådgivning relateret til anskaffelsen og brugen af standardsoftware

Der vil altid være tale om, at kunden skal indhente tilbud fra de leverandører, der mener at opfylde betingelserne – altså miniudbud.

Globeteam kan med aftalen levere software og timer til alle offentlige organisationer og institutioner, som fx ministerier, kommuner, regioner, forsyningsvirksomheder og universiteter.

Globeteams tilbud til den offentlige sektor udbygges

Globeteam har leveret konsulentydelser til den offentlige sektor, siden konsulenthuset blev etableret i 2001, og med tildelingen af endnu en rammeaftale fra SKI udbygges Globeteams tilbud til det offentlige yderligere.

”Det er med glæde, at afløseren for den tidligere SKI 02.06 nu er på plads, og at Globeteam igen kan tilbyde de ydelser, der er tilknyttet aftalen. Alle offentlige kunder kan drage stor fordel af aftalen, der supplerer Globeteams øvrige SKI rammeaftaler,” siger Kristian Lykke, som er ansvarlig for indgåelse af Globeteams SKI rammeaftaler.

Tildeling på SKI 02.06 sker på baggrund af bedste forhold mellem pris og kvalitet og foretages gennem miniudbud efter en formaliseret SKI-skabelon.

Se SKI 02.06 aftalen her

Om Globeteam

Globeteam er et konsulenthus med høj faglighed, konstant vækst og meget tilfredse kunder, som hjælper med at optimere forretning og it med afsæt i dyb teknisk specialisering samt en solid forretningsforståelse. Globeteam tilbyder ydelser og leverancer indenfor og på tværs af tre hovedområder: Business consulting, infrastruktur og udvikling. Konsulenthuset udfører forskelligartede opgaver på SKI 17.11 og 02.15 for en lang række offentlige kunder, som Erhvervsstyrelsen, SKAT, Rigspolitiet, Universiteterne, Regionerne og Forsyningsselskaber.

Læs mere om hvilke SKI-aftaler, Globeteam er leverandør på, og hvordan de gavner vores kunder her

Andre læste også
22. marts 2024
“Som konsulenter bliver vi betalt for at sige vores mening”
Jesper Krogh er seniorkonsulent i Globeteam, hvor han for nylig fejrede 10-års jubilæum. Her fortæller han om ungdomsaspirationer, fascinationen af infrastruktur og om at tage førerkasketten på.
5. marts 2024
Kom til formiddagsseminar om Copilot for Microsoft 365 den 9. april
Kom godt & sikkert fra start med Copilot for Microsoft 365. Få gode råd til den tekniske & organisatoriske implementering & hør erfaringer fra kundeprojekter
19. februar 2024
Deltag i sikkerhedsseminar d. 12. marts kl. 9-12
I samarbejde med Microsoft og BlueVoyant inviterer Globeteam til sikkerhedsseminar. Deltag og bliv klogere på, hvorfor komplekse trusler kræver holistisk beskyttelse.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler