Globeteam sikret plads på prestigefyldt rammeaftale til 4,2 mia.

Skrevet af
Globeteam
Presse

Del indlæg

Globeteam er blevet udvalgt til rammeaftalen, SKI 02.17 It-konsulenter

Pressemeddelelse den 12. marts 2025

SKI 02.17 It-konsulenter repræsenterer opgaver til en forventet værdi på over 4,2 mia. kr. over de næste 4 år i hele den offentlige sektor i Danmark.

Tildelingen er en anerkendelse af Globeteams position som en af de førende leverandører af IT-konsulentydelser i Danmark. Rammeaftalen, som træder i kraft den 1. juni 2025, vil løbe over en periode på 24 måneder med mulighed for yderligere forlængelse på 2 gange 12 måneder.

Globeteam var blandt de 18 virksomheder, der blev udvalgt til aftalen i en skarp konkurrence med i alt 39 tilbudsgivere. Globeteam kom i den sammenhæng ind på en placering som nummer 7 i den samlede evaluering – primært på grund af selskabets kvalitet inden for leverede ydelser, kompetencer og sektorviden.

Andreas Strandbygaard, Managing Director for Globeteams danske aktiviteter, ser store perspektiver i, at Globeteam er med blandt de førende IT-konsulenthuse, hvor den offentlige sektor vil få løst sine opgaver.

“Vi er meget glade for at være blevet tildelt en plads på SKI 02.17. Det er en anerkendelse af vores teams hårde arbejde og dedikation til at levere høj kvalitet til vores kunder. Denne aftale giver os en fantastisk platform til at udvide vores services og fortsætte med at bidrage positivt til digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark,” siger Andreas Strandbygaard.

Rammeaftalen omfatter 14 ydelsesområder, herunder projekt- og programledelse, databehandling, infrastruktur og hardware, test, IT-udvikling, tilpasning af eksisterende systemer samt IT-systemdrift. Globeteam forventes at levere omfattende IT-konsulentydelser og rådgivning inden for disse kerneområder.

Om Globeteam

Globeteam er et dansk, topspecialiseret konsulenthus, der tilbyder specialiserede løsninger og rådgivning inden for management, sikkerhed, IT-infrastruktur og -udvikling.

Med en stærk dedikation til innovation og kvalitet hjælper Globeteam virksomheder og offentlige institutioner med at optimere deres IT-operationer og implementere banebrydende teknologier. Fx leverer Globeteam IT- og sikkerhedsløsninger til bl.a. Sundhedsministeriet, Danmarks Miljøportal og Energinet.

Læs mere om Globeteam 


SKI logo

Andre læste også
3. februar 2025
Globeteam har udviklet MARS
Globeteam står bag udviklingen af MARS – et nyt, avanceret IT-system, der skal understøtte arbejdet med grøn arealomlægning. Systemet er udviklet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i samarbejde med Danmarks Miljøportal.
31. januar 2025
CSP-partner: Salg & rådgivning omkring Microsoft-licenser 
Som CSP-partner rådgiver Globeteam vores kunder omkring Microsoft-licenser, så I får det rette setup til at optimere omkostninger og effektivitet
7. januar 2025
Globeteam søger Talent Acquisition Specialist
Er du passioneret for at rekruttere konsulenter og samtidig udvikle dig som rekrutteringsspecialist? Så kan det være, at du er den, vi søger! Globeteam er et konsulenthus med høj faglighed, vækst og et stærkt fællesskab. Som end-to-end leverandør kan vi tilbyde at være med

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler