Billede er på vej
Konsulent

Morten Rosenvold Staib

Om Morten Rosenvold Staib

Morten arbejder bredt med cyber- og informationssikkerhed og hjælper organisationer med at omsætte krav og risici til løsninger, der styrker sikkerheden og skaber værdi i praksis. For ham er efterlevelse ikke et mål i sig selv. Det afgørende er, at sikkerhedsarbejdet fører til relevante forbedringer, tydelige prioriteringer og løsninger, som organisationen faktisk kan anvende og fastholde.

En typisk opgave for Morten er at hjælpe organisationer med at forstå, hvad forskellige sikkerhedskrav konkret betyder for dens måde at arbejde på, og hvordan de bedst omsætter kravene til relevante kontroller, processer og ansvarsfordeling. Han arbejder blandt andet med risikostyring, governance, ISMS, modenhedsvurderinger, audit- og assuranceparathed, beredskab, krisestyring og operationel resiliens. Opgaverne spænder fra analyser og konkrete leverancer til implementeringsforløb og faglig sparring.

Gennem sin konsulentkarriere har Morten løst komplekse opgaver for både private virksomheder, offentlige myndigheder og Forsvaret. Han har erfaring med at arbejde på tværs af ledelse, forretning og IT og skabe fremdrift i opgaver, hvor forskellige krav, fagligheder og interesser skal spille sammen. Det gør ham i stand til både at drive selvstændige leverancer og indgå tæt i kundens organisation.

Som rådgiver er Morten nysgerrig, ligefrem og pragmatisk. Han lægger vægt på at forstå organisationens virkelighed, før han anbefaler en løsning, og trives i samarbejdet på tværs af fagligheder. Hans baggrund inden for forandringsledelse giver ham samtidig blik for, at sikkerhedsarbejdet først for alvor lykkes, når mennesker forstår det, tager ansvar for det og kan få det til at fungere i deres daglige arbejde

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler