Invitation til NIS2-godmorgen-møde 29/9

Skrevet af
Globeteam
Uncategorized @da

Del indlæg

Bliv rustet til de nye lovkrav om it- og cybersikkerhed i NIS2

Du har sikkert hørt om et af de mange cyberangreb på en række kendte danske og internationale virksomheder. Måske har det fået dig til at tænke over din egen virksomheds it-sikkerhed. Hvad ville du gøre, hvis det var dig? Eller rettere: Hvad kunne du gøre?

Det kan i forvejen være svært at finde hoved og hale i risikovurderinger, sikkerhedsniveauer og it-lovgivninger. Nu har Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd ovenikøbet forhandlet en ny NIS2-aftale (Net- og Informationssikkerhedsdirektiv) på plads, som stiller højere krav til virksomheders cybersikkerhed. Og hvis virksomhederne ikke lever op til kravene inden for 21 måneder, kan de forvente en stor bøde i indbakken.

Med andre ord: Det er tid til at få styr på it-sikkerheden én gang for alle.

Derfor inviterer Globeteam i samarbejde med PressConnect til et spændende og lærerigt godmorgen-møde, hvor vi sammen skal blive klogere på det nye NIS2-direktiv og finde ud af, hvordan det påvirker din virksomhed. Her vil en af Danmarks førende eksperter, Morten Eeg Ejrnæs Nielsen, som er sikkerhedsrådgiver i Globeteam, hvor han arbejder med bl.a. cybersikkerhed, risikovurderinger, GDPR- og NIS2-rådgivning, sørge for, at vi alle får en god og grundig introduktion til NIS2.

Arrangementet finder sted torsdag d. 29. september 2022 kl. 8.00-9.30 hos PressConnect, der har adresse her: 

Skt. Annæ Passage
Bredgade 25
Opgang G
1260 København K

Vi ser frem til at se dig, så vi alle kan blive klædt godt på til det nye NIS2-direktiv. Du er naturligvis velkommen til at invitere en kollega med som gæst.

Tilmelding skal ske senest mandag den 26. september på e-mail: morten@pressconnect.dk

De bedste hilsner
PressConnect & Globeteam

Andre læste også
25. februar 2026
Er du vores nye Bid Management Project Manager?
Globeteam og 7N søger en ambitiøs Bid Management Project Manager, der både kan lede og bidrage aktivt til vores mest komplekse og strategiske kundeudbud – og samtidig være med til at videreudvikle vores tilgang til udbudsarbejdet.
19. november 2025
Risikostyring i den nye verdensorden
Sikkerhedsevent: Tag med på en rejse fra de globale makrotendenser til den danske virkelighed, når Globeteam, Terma og tænketanken Ny Verden inviterer til sikkerhedsevent d. 21. januar 2026.
31. oktober 2025
Seminar: Platform Engineering – Fremtidens digitale fundament
Er du nysgerrig på fremtidens digitale platforme? Så kom med når Globeteam inviterer til seminar om Platform Engineering. Her får du indsigt i, hvordan Platform Engineering skaber konkrete gevinster i praksis.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler