Globeteam fortsætter væksten

Skrevet af
Globeteam
Presse

Del indlæg

Globeteam omsatte i 2019 for 282 mio. kr. Dermed har selskabet øget omsætningen med 42 mio. kr. fra 2018 til 2019. Det fremgår af selskabets årsregnskab, som netop er offentliggjort. Globeteam fortsætter dermed den markante vækstkurve, som har været de seneste seks år.

Pressemeddelelse udsendt den 21. april 2020

Resultatet for 2019 blev på 16 mio. kr., hvilket er en halv mio. kr. lavere end 2018. Ifølge Globeteams CEO Claus Moldow er der dog en helt naturlig forklaring på det.

Vi indførte i 2019 et nyt incitamentsprogram, så vore konsulenter på den måde får del i de flotte resultater, vi har skabt. Dette incitamentsprogram har kostet 1,9 mio. kr. i 2019. Så korrigerer vi for det i årsregnskabet, så har vi øget resultatet med 8 pct., hvilket jeg betragter som tilfredsstillende,” siger Claus Moldow.

Han forklarer samtidig, at Globeteam netop har bygget et ekstra ben på forretningen, som i forvejen er kendetegnet ved en meget tværfaglig forretningsmodel.

Vi har netop offentliggjort, at tidligere cyberchef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), Gorm Christiansen, skal stå i spidsen for Globeteams nye forretningsområde og sammen med vores øvrige forretningsenheder skal fokusere på virksomheders cyber- og informationssikkerhed,” siger Claus Moldow.

Han fortæller, at det nye forretningsområde passer rigtig godt ind i forhold til Globeteams resterende aktiviteter.

Vi kan se, at vores tværfaglige forretningsmodel fungerer, og at vores kunder vælger den komplette rådgivning til hele vejen rundt om deres IT-projekter. Derfor er det helt naturligt, at vi nu supplerer med cyber- og informationssikkerhed, som er et område, som vil få markant øget fokus de kommende år,” siger Claus Moldow.

Det familieejede investeringsselskab Kirk Kapital overtog ved årsskiftet 2017/18 en ejerandel af Globeteam og ejer i dag 46 pct. af konsulentvirksomheden. CEO i Kirk Kapital Kim Gulstad glæder sig over, at Kirk Kapital dengang fik muligheden for at investere i Globeteam.

Det seneste årsregnskab viser blot, at Globeteam i den grad er på rette spor. Det er et utroligt veldrevet selskab, hvor der er et skarpt fokus på, hvor udviklingen bevæger sig hen. Vi er utrolig glade for at være med på denne rejse. Vi har haft store forventninger til vores investering i Globeteam. Vi kan med det seneste årsregnskab med glæde konstatere, at vores forventninger bliver indfriet,” siger Kim Gulstad.

Om Globeteam

Globeteam er et topspecialiseret konsulenthus, som hjælper med at optimere IT- og forretningspotentialer med afsæt i digitalisering, dyb teknisk specialisering og solid forretningsforståelse. Globeteam tilbyder ydelser og inden for Business consulting, infrastruktur, udvikling og cyber- og informationssikkerhed.

For yderligere information kontakt Morten Huse Eikrem-Jeppesen, PressConnect, mobil +45 53 85 07 70.

Læs Globeteams “Årsberetning i overblik 2019”

Her kan du bl.a. læse:

  • Forord af Claus Moldow, administrerende direktør
  • Ordet af Mogens Elsberg, bestyrelsesformand i Globeteam
  • OM Globeteam
  • Fakta og økonomisk overblik
  • Hos Globeteam står konsulenterne også med ansvaret
  • Globeteams samfundsansvar
  • Eksempler på tværgående cases

Årsberetning 2019Globeteams årsberetning i overblik 2019

Omsætning 2013-2019

2013: 85 mio. kr.
2014:108 mio. kr.
2015:127 mio. kr.
2016:143 mio. kr.
2017:195 mio. kr.
2018:240 mio. kr.
2019:282 mio. kr.

Andre læste også
7. januar 2025
Globeteam søger Talent Acquisition Specialist
Er du passioneret for at rekruttere konsulenter og samtidig udvikle dig som rekrutteringsspecialist? Så kan det være, at du er den, vi søger! Globeteam er et konsulenthus med høj faglighed, vækst og et stærkt fællesskab. Som end-to-end leverandør kan vi tilbyde at være med
9. december 2024
Glædelig jul og tak for 2024
Traditionen tro har vi brugt årets julegavebudget på at to støtte initiativer, som gør en forskel for børn og unge. Nærmere bestemt er du med årets juledonation med til at støtte Danske Hospitalsklovne og Røde Kors’ julehjælp.
20. november 2024
Mød Mia Holm Rasmussen
Læs interview med Mia Holm Rasmussen, der er den drivende kraft i at styrke Globeteams position som Microsoft Cloud Solution Provider (CSP-partner)

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler