Kundecase

Milestone Systems sparer 20% på deres Azure-omkostninger

Udfordring

Milestone Systems betalte for uudnyttet serverkapacitet i Azure.

Løsning

Med hjælp fra Globeteams konsulenter har Milestone gennemført en rightsizing- og refactoring-analyse af deres Azure-servere og aktiveret Azure Reserved Virtual Machines Instances rabatordningen.

Resultat

Rightsizing-analysen har i sig selv resulteret i en markant omkostningsbesparelse i Azure. Derudover forventer Milestone Systems en besparelse på ca. 20% på deres Azure-omkostninger, hvilket giver en break-even på investeringen allerede efter 12 måneder.

Reducering af omkostninger og ny governance-struktur i Azure

Ved at gennemgå virksomhedens virtuelle serverkapacitet i Microsoft Azure og binde sig til et fast forbrug i 36 måneder realiserer Milestone Systems en markant besparelse på deres infrastrukturomkostninger i skyen. Globeteam har været med i hele processen som rådgivende part.

Danske Milestone Systems, der leverer video management-systemer til hele verden, er godt i gang med deres rejse i skyen. Virksomheden har både lagt interne og kundevendte systemer i Microsoft Azure, som derfor udgør en væsentlig og kritisk del af virksomhedens globale infrastruktur.

“Danske Milestone Systems, der leverer video management-systemer til hele verden, er godt i gang med deres rejse i skyen. Virksomheden har både lagt interne og kundevendte systemer i Microsoft Azure, som derfor udgør en væsentlig og kritisk del af virksomhedens globale infrastruktur.”

Hun forklarer, at Globeteam blandt andet har hjulpet Milestone Systems med at etablere en governance-struktur i Azure, så de udnytter de mange muligheder for eksempelvis at holde styr på sikkerhed, adgange og rettigheder.

Rightsizing af serverkapaciteten

Det seneste projekt, Globeteam har hjulpet Milestone Systems med, har handlet om at reducere omkostningerne i Microsoft Azure.

Første fase i projektet var en rightsizing-gennemgang af den virtuelle serverkapacitet, Milestone Systems forbruger i Azure. Da der ikke er grund til at betale for uudnyttet serverkapacitet, var Globeteams opgave at analysere, hvilke forretningsapplikationer der har behov for hvilke serverressourcer. Den analyse mundede ud i en gruppering af Milestone Systems virtuelle servere i Azure, så den samlede kapacitet blev opdelt i sammenhængende familier af servere, der målt på memory og hastighed kan levere den nødvendige performance til forretningsapplikationerne.

Rightsizing-analysen og optimeringen af serverressourcer i Azure har i sig selv sparet Milestone Systems for et større beløb.

Break-even efter 12 måneder

Anden fase i projektet var en refactoring-analyse, hvor Milestone Systems på baggrund af grupperingen af virtuelle maskiner i Azure aktiverede den Microsoft-service, der hedder Azure Reserved Virtual Machines Instances.

“Selvom vi er en agil virksomhed, har vi et ret godt billede af vores infrastrukturbehov i Azure det næste år eller to. Meget længere frem i tiden kan vi ikke se. Men det er heller ikke noget problem, fordi vores break-even på at udnytte rabatfunktionen i Reserved Instances allerede ligger efter 12 måneder,” siger hun.

Hun forklarer, at man som virksomhed ikke reserverer kapaciteten på en enkelt server, men på den familie af servere, man selv har grupperet, hvilket giver en høj grad af fleksibilitet i anvendelsen af ressourcerne. Indenfor gruppen kan de frit oprette nye servere og lukke gamle, så længe det samlede antal er det samme.

“Selvom vi er en agil virksomhed, har vi et ret godt billede af vores infrastrukturbehov i Azure det næste år eller to. Meget længere frem i tiden kan vi ikke se. Men det er heller ikke noget problem, fordi vores break-even på at udnytte rabatfunktionen i Reserved Instances allerede ligger efter 12 måneder,” siger hun.

Glad for samarbejdet

Udover rightsizing- og refactoring-gennemgangen bruger Milestone Systems også Globeteams eksperter til at skabe en struktureret proces for, hvordan virksomheden generelt skal oprette og nedlægge maskiner i Azure på den mest omkostningseffektive måde.

“Det er vigtigt for mig, at det, vi implementerer, ikke bare virker nu og her. Cost management i Azure er en løbende proces, som vi dagligt kommer til at monitorere. Derudover forestiller jeg mig, at vi hvert halve eller hele år kommer til at gennemgå vores Azure-struktur for at vurdere, om strukturen stadig matcher vores forretningsbehov, eller om den skal laves om,” siger Anne Mikkelsen og runder af med generelt at rose samarbejdet med Globeteam.

“Globeteams konsulenter er virkelig gode til at lytte. De prøver ikke på at sælge os noget, vi ikke har brug for. De lytter og forstår vores udfordringer, så vores reelle forretningsbehov danner udgangspunkt for deres løsningsforslag.”

Peder Lind Sørensen - Globeteam
Peder Lind Sørensen
Salgsansvarlig

Kan jeg hjælpe?

Vil du høre mere om, hvordan Globeteam kan hjælpe dig med en lignende løsning, så kontakt mig gerne på +45 3074 7474 eller pls@globeteam.com

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler