Danmarks Miljøportal styrker leveranceevne med platform engineering
DMP’s portefølje af miljøsystemer voksede, men der manglede en fælles tilgang til udvikling og drift af infrastrukturen. De to funktioner arbejdede på hver deres måde, hvilket skabte et kompetencegab og flaskehalse, der bremsede hastighed og kvalitet i leverancerne.
I samarbejde med Globeteam etablerede DMP et platformteam, der satte retningen for en fælles måde at bygge og drifte løsninger på. Med klare roller, standardiserede processer og en stærk Platform Manager i spidsen lykkedes det at skabe en stabil transition, løfte kompetencerne og indføre nye, automatiserede arbejdsmetoder.
Platform engineering-tilgangen har gjort det muligt for DMP at udvikle og supportere næsten dobbelt så mange applikationer som tidligere med færre ressourcer. Nye it-miljøer etableres nu på få dage i stedet for uger, og et samlet ejerskab har løftet kvaliteten af leverancerne. Samtidig har en mere ensartet og komponentbaseret it-arkitektur sænket den totale cost of ownership.
Home » Danmarks Miljøportal styrker sin digitale leveranceevne gennem platform engineering
Et dedikeret platformteam løfter hastighed og kvalitet i udviklingen af miljøsystemer
Flere systemer, stigende kompleksitet og et voksende pres for at tage nye teknologier i brug skabte flaskehalse mellem udvikling og drift hos Danmarks Miljøportal (DMP) og udfordrede organisationens evne til at levere hurtigt, stabilt og med lav total cost of ownership.
Som svar etablerede DMP et platformteam med en Platform Manager i spidsen og en mere moderne måde at drive infrastrukturen på baseret på automatisering og en fælles komponentbaseret arkitektur. Resultatet er, at DMP i dag udvikler og supporterer næsten dobbelt så mange systemer – med færre driftsressourcer.
Danmarks Miljøportal udvikler og drifter en lang række systemer, der giver adgang til offentlige data om miljøet, som bruges til alt fra naturbeskyttelse til klimatilpasning. De udvider løbende med nye services og applikationer for at sikre, at kommuner, myndigheder og andre interessenter kan tilgå miljødata nemt, hurtigt og i høj kvalitet.
Men i takt med at porteføljen voksede, blev udfordringerne tydeligere: Udviklingen kørte i ét spor – og driften i et andet. Udviklerne definerede arkitekturen i Azure cloud og benyttede moderne DevOps-principper, mens driften stadig var forankret i en mere manuel og infrastruktur-orienteret tilgang.
Det skabte et kompetencegab og en dialogkløft mellem de to funktioner: Driften manglede kendskab til de teknologier og arkitekturvalg, som udviklingsteamet byggede løsningerne på, og begge funktioner endte derfor med opgaver uden for deres kernekompetencer. Det gav usikkerhed, frustration og påvirkede både hastighed og kvalitet i leverancerne.
Et strategisk og organisatorisk skifte
For at løse udfordringen valgte DMP – med rådgivning fra Globeteam – at etablere et dedikeret platformteam, der fungerer som et ekstra organisatorisk lag mellem infrastrukturen og forretningsapplikationerne.
Det blev fundamentet for en platform engineering-tilgang, hvor platformteamet fik til opgave at bygge bro mellem drift og udvikling og skabe én fælles måde at bygge, drive og vedligeholde forretningssystemer i Azure. Dette indebar også, at platformteamet fik ansvar for at sikre en ensartet modelbaseret it-arkitektur på tværs af alle DMP’s systemer.
Globeteam bidrog til at definere både organiseringen og de centrale roller. Den nye struktur blev understøttet af standardiserede processer og ikke mindst stærk ledelsesmæssig opbakning. I spidsen stod en Platform Manager med både teknisk tyngde og ledelseskapacitet. En profil, der ligeledes blev defineret i samarbejde med Globeteam, og som blev støttet af en erfaren mentor for at styrke de ledelsesmæssige kompetencer.
DMP valgte en trinvis tilgang, hvor de eksisterende driftsressourcer blev fastholdt og kompetenceløftet i den nye platformstænkning som led i transformationsforløbet. Samtidig blev nye profiler med erfaring i Infrastructure as Code, cloud og moderne udviklingsprincipper onboardet.
Det skabte en stabil transition med balance mellem opgaver og kompetencer, og forankringen lykkedes, fordi DMP fastholdt de nye principper og arbejdsmetoder – også når forandringen var udfordrende i praksis.
Vores fokus på platform development har gjort det muligt for os at levere nye it-systemer hurtigt og omkostningseffektivt, samtidig med at vi kan sikre en stabil og sikker drift. Kort sagt kan vi i dag levere mere for mindre i et hurtigere tempo. Det har betydet, at Danmarks Miljøportals ry som en effektiv it-udviklings- og driftsorganisation er styrket.”
Nils Høgsted, Direktør, Danmarks Miljøportal
Nye arbejdsmetoder og et mere automatiseret setup
Platformteamet arbejder efter en agil model med Kanban og Scrum og driver infrastrukturplatformen som et softwareprodukt med fælles backlog, løbende versionering og klare prioriteringer. Det har skabt mindre variation, større gennemsigtighed og langt mere forudsigelige leverancer.
Arbejdet er fokuseret på tre centrale spor: Standardisering, automatisering og versionering af infrastrukturen. I dag er 90 % af infrastrukturen automatiseret via kode, og 80 % af den tekniske platform er standardiseret.
Resultaterne: Hurtigere levering, lavere omkostninger og stærkere ejerskab
Effekterne af transformationen er kommet gradvist – og er blevet forstærket over tid:
- Reducerede driftsressourcer – uden tab af kapacitet
Standardisering og automatisering har gjort det muligt at reducere ressourceforbruget og samtidig øge effektiviteten. - Markant hurtigere time to market
Nye it-miljøer kan nu etableres på 3 dage i stedet for 30. - Langt mere standardiseret og modelbaseret it-arkitektur
Den ensartede it-arkitektur gør det muligt at bygge nye systemer hurtigere og sikrer lavere total cost of ownership pga. mindre kompleksitet og derved lettere fejlsøgning og billigere vedligehold. - En portefølje, der er vokset markant – uden øget driftsbelastning
DMP har næsten fordoblet antallet af applikationer og services uden at tilføre ekstra driftsressourcer. - Stærkere og samlet ejerskab
Platformteamet ejer nu både arkitektur og infrastruktur, hvilket har elimineret brandslukning og løftet kvaliteten i leverancerne.
Som resultat af rejsen mod platform engineering står DMP i dag med en moderne udviklings- og platformorganisation, der leverer hurtigere, mere stabilt og langt mere skalerbart end tidligere – og som dermed endnu bedre understøtter sit samfundsmandat om at stille pålidelige miljødata til rådighed.
Fx lykkedes det Danmarks Miljøportal at levere den første version af MARS – Multifunktionel Arealregistrering – på kun fem måneder. MARS er det centrale system til understøttelsen af Grøn Trepart.
Om Danmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal (DMP) er et fællesoffentligt partnerskab mellem staten, kommunerne og regionerne. DMP’s mission er at levere en data og it-infrastruktur, der understøtter samfundet i at integrere miljøhensyn i alle relevante beslutninger.
DMP leverer data til over 200.000 direkte brugere samt til over 100 eksterne systemer med ca. 3 millioner brugere. Visionen er at bringe data i spil, så de skaber mest mulig værdi for myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark.
DMP’s nyeste projekter omfatter digital understøttelse af den Grønne Trepart, udbygning af overvågning af havmiljøet, sikring af rent grundvand og drikkevand og udbygning af understøttelse af miljøvurderinger.
Kan jeg hjælpe?
Vil du høre mere om, hvordan Globeteam kan hjælpe dig med platform engineering, så kontakt mig gerne på +45 4245 8797 eller hgs@globeteam.com