case

Case: Retail

Berigede lokationsdata skal optimere serviceniveauet og kundeoplevelsen i shoppingcentre

Indretningen af et shoppingcenter er en særlig disciplin indenfor retail. Konceptet skal være tilpasset markedsområdet, og sammensætningen af lejere og butikker skal være helt rigtigt for at sikre det rette butiksmiks. Ellers handler kunderne et andet sted.

Traditionelt har man opsat tællere ved indgangene til et shoppingcenter og foretaget lejlighedsvise spørgeskemaundersøgelser, når man har villet øge indsigten i kundernes adfærd. Men de metoder er ikke længere tilstrækkelige. De skal suppleres af dataanalyser, der giver en bedre forståelse af fysiske bevægelsesmønstre og kundeadfærd i et shoppingcenter.

Derfor har en retailvirksomhed, der står for drift og udvikling af shoppingcentre i Danmark, indledt et samarbejde med Globeteam om at igangsætte et dataprojekt. I dataprojektet bruger man eksisterende og nye datapunkter i et shoppingcenter til at få mere viden om, hvad kundernes behov i shoppingcenteret reelt er: Hvor bruger de tid? Hvor bruger mænd mest tid? Hvor bruger kvinder mest tid? Hvad er forholdet mellem de forskellige etager i shoppingcenteret? Hvor mange af kunderne er tilbagevendende kunder osv.? Når retailvirksomheden har opbygget en bedre forståelse af den faktiske kundeadfærd i shoppingcenteret, kan de mere målrettet leje de enkelte butikker i centeret ud. Og de enkelte butiksejere kan også mere målrettet tiltrække deres foretrukne kundesegment og designe en kunderejse, man ikke kan få, når man shopper online.

Der er brug for denne transformation af retailvirksomheder, hvis de fortsat skal kunne tiltrække kunder i deres fysiske butikker. Internethandlen har presset retailers i en årrække og vil fortsætte med at gøre det. Derfor skal virksomheder – uanset om man satser på en omnichannel-strategi eller udelukkende sælger varer i en fysisk butik – på en meget dyb måde forstå, hvordan kunderne foretrækker at handle. Den indsigt kan lokationsdata beriget med forretningsinformation være med til at tilvejebringe.

Globeteams andel i projektet

Retailvirksomhedens løsning er designet af Globeteam og består af en enterprise dataplatform baseret på standard Microsoft Azure-komponenter, mens de anonymiserede data blandt andet hentes ind fra wifi- og kamerasensorer, der er opsat i shoppingcenteret.

Skal du selv i gang med et dataprojekt?

Så læs vores e-bog: “Få mere ud af jeres forretningdata – en praktisk tilgang til ML/AI-projekter”, hvor du bl.a. får indblik i Globeteams metode til dataprojekter og kan læse en række spændende kundecases.

I e-bogen kan blandt andet læse cases inden for:

Jacob Elkjær Globeteam konsulent
Jacob Elkjær
Projektansvarlig

Kan jeg hjælpe ?

Vil du høre mere om, hvordan Globeteam kan hjælpe dig med en lignende løsning, så kontakt mig gerne på +45 2465 0165 eller jae@globeteam.com

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler