Digital løsning til parkeringsområdet i Københavns Kommune

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

Globeteam har leveret en ny digital selvbetjeningsløsning for parkeringslicenser til Københavns Kommune

Djævlen ligger i detaljen, siges det. Det gælder også udstedelse af parkeringslicenser. Hvad der kan lyde som en simpel opgave, er i realiteten meget kompleks, da der er mange politisk bestemte regler på parkeringsområdet, som skal efterleves.

Sådan fungerer den nye parkeringsløsning

Globeteam har leveret den nye parkeringsløsning baseret på standardplatformen Casewhere. Der er over 15 tekniske integrationer indbygget i løsningen, som efter en borgers login med NemID trækker oplysninger fra bl.a. CPR-, CVR- og Motorregistret (DMR) for at sikre størst mulig automatisering og mulighed for straksudstedelse af parkeringslicenser.

I løsningens selvbetjeningsportal er det muligt at søge parkeringslicenser, periodekort og lignende parkeringsprodukter, og i langt de fleste tilfælde er det muligt automatisk at udstede licensen til borgeren eller virksomheden.

Løsningen kontrollerer fx, hvor mange parkeringslicenser der kan udstedes på en adresse (baseret på antal borgere med samme CPR-adresse) og tjekker, om ansøgeren har brugsret til køretøjet i Motorregisteret. Hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, udstedes licensen med det samme, og ellers overgår den til manuel sagsbehandling.

Parkeringsløsningen er i høj grad konfigurerbar, således at kommunens administratorer selv kan stå for det løbende vedligehold.

Ud over køb af parkeringslicenser håndterer løsningen også modtagelse af betaling og klager over pålagte parkeringsafgifter.

Implementeringen af det nye system har haft den sideeffekt, at flere af de arbejdsgange, der tidligere skulle håndteres manuelt, nu kan klares digitalt.

Løsningen er implementeret gennem en agil proces i tæt dialog med kommunens projektteam, hvor teamet løbende har fået indblik i mulighederne med Casewhere-platformen. Dette har betydet, at løsningen er blevet optimeret til kommunens forretningsmæssige behov.

Andre læste også
19. november 2025
Risikostyring i den nye verdensorden
Sikkerhedsevent: Tag med på en rejse fra de globale makrotendenser til den danske virkelighed, når Globeteam, Terma og tænketanken Ny Verden inviterer til sikkerhedsevent d. 21. januar 2026.
31. oktober 2025
Seminar: Platform Engineering – Fremtidens digitale fundament
Er du nysgerrig på fremtidens digitale platforme? Så kom med når Globeteam inviterer til seminar om Platform Engineering. Her får du indsigt i, hvordan Platform Engineering skaber konkrete gevinster i praksis.
14. oktober 2025
Platform Engineering kan være vejen til øget vækst og effektive arbejdsgange
Spørgsmålet om effektivitet og vækst er evigt aktuelt i danske virksomheder, og med nye teknologiske fremskridt kommer også nye muligheder. Hos Globeteam mener flere eksperter, at Platform Engineering (PE) kan bane vejen for konkurrencedygtig fremtid. Læs her interview med Jeppe Salling og Peter Due.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler