Polaris opkøber Globeteam

Skrevet af
Globeteam
Presse

Del indlæg

Polaris skaber komplet IT-partner gennem opkøb af Globeteam og fusion med 7N

Pressemeddelelse den 1. juli 2025

Polaris har indgået aftale om at købe konsulentvirksomheden Globeteam fra Norvestor og Kirk Kapital med henblik på at fusionere Globeteam med 7N, som Polaris allerede ejer. Dermed bliver to af markedets mest specialiserede aktører samlet i en slagkraftig IT-partner, der forener strategisk rådgivning, stærk projektleverance og fleksibel adgang til højt kvalificerede IT-konsulenter.

“Vi ser et stærkt strategisk match. Globeteams kompetencer inden for strategisk rådgivning og erfaring med komplekse IT-projekter supplerer 7N’s eksisterende forretningsmodel perfekt. I kombination vil den nye virksomhed kunne dække de fleste kunders behov for højt specialiseret IT-viden og komplette projektforløb,” siger Rune Gornitzka, Partner i Polaris.

7N og Globeteam er to stærke og komplementære spillere på markedet for konsulentydelser. 7N er en ekspertbaseret IT-konsulentvirksomhed med en stærk historik som betroet partner i kritiske IT-projekter, hvor virksomheden drager nytte af erfaringen og ekspertisen fra flere end 7.300 udvalgte og testede topkonsulenter på verdensplan. Globeteam har gennem to årtier opbygget et ry som en af Danmarks mest betroede leverandører af rådgivning og IT-løsninger, og er anerkendt for sin evne til at drive komplekse, strategiske projekter, særligt inden for digital transformation i den offentlige sektor.

Sammenlægningen bringer de to selskabers styrker i spil: Globeteams strategiske projektløsninger kobles med 7N’s ekspertise, fleksibilitet og internationale netværk. Den sammenlagte virksomhed vil spænde bredt fra strategisk rådgivning og analyse til bemanding, projektledelse og drift og vil kunne håndtere større og mere komplekse opgaver i både den private og offentlige sektor.

Sebastian Podlesny, nuværende CEO i 7N, bliver Group CEO for den nye koncern. Andreas Strandbygaard udnævnes til Chief Solutions Officer (CSO) og bliver del af koncernledelsen, og fortsætter samtidig som Managing Director for Globeteam, der fremadrettet skal varetage koncernens IT-projekt og løsningssalg.

Koncernledelsen får til opgave at realisere kommercielle synergier, samtidig med at de unikke kulturer i begge virksomheder bevares.

“7N’s adgang til markedets mest efterspurgte IT-specialister kombineret med Globeteams dokumenterede evne til at levere helhedsorienterede løsninger skaber en stærk, ny spiller i branchen. Sammen får vi mulighed for at tage større ansvar i komplekse, digitale transformationsprojekter og accelererer dermed 7N’s ambition om at servicere kunden fra de første strategiske overvejelser til levering af den endelige digitale løsning,” siger Sebastian Podlesny.

“Sammenlægningen med 7N styrker Globeteam ved at give adgang til et globalt netværk af specialiserede IT-konsulenter med et højt fagligt niveau. Det betyder, at vi fremover kan påtage os flere komplekse opgaver. Samtidig åbner den for flere muligheder i det private segment – alt sammen med afsæt i den kvalitet og kundetilgang, der kendetegner Globeteam i dag,” supplerer Andreas Strandbygaard.

Den nye koncern vil i første omgang videreføre begge brands. Kunder og konsulenter vil ikke opleve ændringer i kontaktpersoner, kontrakter eller samarbejdsformer.

Den samlede koncern ville i 2024 have haft en årlig omsætning på 2 mia. kr. (pro forma).
Efter relevante myndighedsgodkendelser implementeres fusionen gradvist med fuldt fokus på kvalitet, kunder og kultur.

Parterne er enige om ikke at offentliggøre de finansielle detaljer i transaktionen.

Gennemførelsen af handlen er betinget af myndighedsgodkendelser og sædvanlige betingelser.

Globeteams CEO Claus Moldow har valgt at fortsætte som senior advisor for ledelsen, og CTO Morten Strunge Nielsen bliver efter eget ønske Head of Global Solutions Delivery med opgaven at udbrede Globeteam-divisionens projektsalg internationalt efter fusionen.

Yderligere information:
Rune Lillie Gornitzka, Partner i Polaris, +45 24 62 14 64
Sebastian Podlésny, Group CEO, +48 696 006 090
Andreas Strandbygaard, Managing Director for Globeteam, +45 20 52 22 77
Morten Jeppesen, presserådgiver fra PressConnect, +45 53 85 07 70

Om 7N
7N tilbyder kunderne en højt specialiseret portefølje af IT-tjenester og løsninger, leveret af de bedste 3% af IT-konsulenterne. Virksomheden har ekspertise inden for ni kerneindustrier -energi, finans, sundhed, forsikring, biovidenskab, logistik, fremstilling, den offentlige sektor og telekommunikation-og understøtter digitalisering gennem hele IT-projektets livscyklus. Ved tidlig inddragelse af 7N opnår kunderne værdi allerede i de indledende faser, herunder definition af projektomfang og strategiske behov.

7N har hovedkontor i København, Danmark, og opererer globalt med lokal tilstedeværelse i syv lande, herunder kernemarkederne Danmark og Polen. Virksomheden samarbejder med over 1.700 engagerede konsulenter i mere end 20 lande og har adgang til en global pulje på over 7.300 nøje udvalgte og kvalitetssikrede konsulenter.
Læs mere på www.7n.com

Om Globeteam
Globeteam er et nordisk konsulenthus med hovedkontor i Danmark, som fokuserer på at hjælpe kunder med at løse komplekse udfordringer gennem strategisk rådgivning og skræddersyede teknologiløsninger. Med en stærk tilstedeværelse i både den offentlige og private sektor støtter Globeteam kritiske initiativer på tværs af brancher som regering, finans, forsyningsselskaber, biovidenskab og logistik.

Kunderne vælger Globeteam for dets evne til at kombinere forretningsindsigt med dyb teknisk ekspertise. Virksomheden leverer projekter gennem en fleksibel model, der er centreret om et netværk af højt specialiserede konsulenter der typisk er seniorfolk med stor erfaring inden for deres respektive områder. Denne tilgang sikrer, at kunderne får gavn af ekspertise i topklasse, hurtig udførelse, og løsninger, der både er pragmatiske og har stor effekt. Globeteam har over 23 aktive rammeaftaler i den offentlige sektor i Danmark og fortsætter med at udvide internationalt.
Læs mere på www.globeteam.com

Om Polaris
Polaris er en nordisk investeringsvirksomhed med hovedsæde i København, som investerer i og stiller fleksibel kapital til rådighed for veletablerede mellemstore virksomheder i Norden. Polaris har tre investeringsstrategier: Polaris Private Equity, Polaris Flexible Capital og Polaris Public Equity. Siden 1998 har Polaris rejst syv fonde og sikret 15,6 mia. kr. i kapitaltilsagn med fokus på virksomheder med vækst- og udviklingspotentiale.

Polaris Private Equity har til dato investeret i flere end 50 virksomheder og foretaget flere end 100 tillægsinvesteringer i porteføljevirksomhederne. Polaris Private Equity har ejerskab i 17 virksomheder med en samlet omsætning på ca. 10 mia. kr. og flere end 5.000 medarbejdere.
Læs mere på www.polarisequity.dk

For English version click here

Andre læste også
19. november 2025
Risikostyring i den nye verdensorden
Sikkerhedsevent: Tag med på en rejse fra de globale makrotendenser til den danske virkelighed, når Globeteam, Terma og tænketanken Ny Verden inviterer til sikkerhedsevent d. 21. januar 2026.
31. oktober 2025
Seminar: Platform Engineering – Fremtidens digitale fundament
Er du nysgerrig på fremtidens digitale platforme? Så kom med når Globeteam inviterer til seminar om Platform Engineering. Her får du indsigt i, hvordan Platform Engineering skaber konkrete gevinster i praksis.
22. oktober 2025
Globeteam og Septima er nomineret til Grunddataprisen 2025
Globeteam og Septima er blevet nomineret til Grunddataprisen 2025 for udviklingen af MARS – Multifunktionel Arealregistrering. Grunddataprisen uddeles af IT-Branchen, Dansk IT og Klimadatastyrelsen.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler