Billede er på vej
Konsulent

Andreas Gehrke

Om Andreas Gehrke

Andreas er softwarearkitekt og udvikler med mere end 20 års erfaring i at bygge distribuerede systemer i .NET, C# og Microsoft Azure.

Han arbejder med en pragmatisk tilgang og lægger vægt på, at løsninger leveres inkrementelt, beslutninger træffes på baggrund af målinger frem for antagelser, og at designs er observérbare og vedligeholdelsesvenlige.

Gennem sin karriere har Andreas arbejdet med komplekse og forretningskritiske systemer på tværs af en række brancher — herunder finans, betalingsinfrastruktur, handelsplatforme, EV-opladning, sundhedsvæsen og den offentlige sektor.

Han har erfaring med at produktliggøre interne systemer til kommercielle SaaS-løsninger, styrke platforme mod High Availability gennem zero-downtime deployments og automatiseret test, samt designe og bygge cloud-native services og udviklerplatforme på Kubernetes.

Som arkitekt lægger Andreas vægt på at træffe teknologivalg, der står mål med forretningens behov — uden at overdesigne. Han har stor interesse for continuous delivery og arbejder ud fra en overbevisning om, at korte feedback-loops, automatiseret test og hyppige releases er afgørende for at levere bedre software, hurtigere og med større sikkerhed.

Andreas har desuden solid erfaring som team lead og kommunikator og arbejder tæt sammen med interessenter på alle niveauer i organisationen. Han oversætter mellem forretningens behov og de tekniske beslutninger. Han er vant til at tage ansvar for både arkitektur, implementering og den kultur, der skal bære løsningen videre — og har en særlig interesse i at bygge software, der holder.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler