Om Mette-Marie Hejlsø
Mette-Marie er en eksplorativ og detaljeorienteret analytiker og dataarkitekt. Hun hjælper organisationer med at skabe struktur i komplekse datagrundlag og udvikle holdbare løsninger, der får data, teknik og forretning til at spille sammen.
Hun arbejder hjemmevant i Python, SQL og Excel og har stor erfaring med at skabe overblik på tværs af ustrukturerede kilder og sikre datakvalitet i praksis.
Hun har 10 års erfaring fra PFA Pension, hvor hun arbejdede som senioranalytiker med strategisk videreudvikling af markedsrentepensioner. Her understøttede hun produktanalyser og udførte dynamiske scenarieanalyser gennem brug af data og komplekse beregninger i tæt samarbejde med aktuarer, udviklere og kundevendte forretningsområder.
Tidligere har hun arbejdet som produktionsleder på TV 2 Nyhederne og TV 2 News med fingeren på pulsen og mange bolde i luften. Her var hun også ansvarlig for flere større produktioner fra royale bryllupper til statsbesøg og deltog i flere strategiske projekter.
Interessen for data og analyse begyndte med behovet for bedre koordinering af produktioner og vagtplaner. Det startede med Excel, og udviklede sig gradvist til brug af makroer og videre til SQL og Python. I dag videreudvikler Mette-Marie sine kompetencer gennem en Master i IT ved Aalborg Universitet med fokus på data science, big data og anvendelse af generativ AI.
Mette-Marie arbejder nysgerrigt, analytisk og kreativt og er drevet af at gøre det komplekse forståeligt og anvendeligt – både for dem, der arbejder med data til daglig, og for ledelsen, der skal træffe beslutninger på baggrund af dem.
Hun trives i tæt, iterativt samarbejde og stræber altid efter at finde løsninger, der skaber værdi i praksis. Altid med blik for detaljen, dataundestøttelse og fokus på at bygge bro mellem faggrupper.
Relevante uddannelser og certificeringer:
- Kunstig intelligens og kvalitative metoder (Fagpakke på MiT, Aalborg Universitet – 15ECTS)
- Datascience & Big Data (Fagpakke på MiT, Aalborg Universitet – 15ECTS)
- HarvardX: Computer Science for Python Programming
- SuperUsers Certified Developer SQL.
- Microsoft Office Specialist Excel 2013
- SuperUsers Pythonprogrammering Grundkursus
- Elementær livsforsikringsmatematik (Københavns Universitet)