Om Steffen Thestrup Rasmussen
Steffen har mere end 10 års erfaring med cyber- og informationssikkerhed og er specialiseret i governance, risk og compliance (GRC). Han hjælper private og offentlige organisationer med at opbygge robuste sikkerhedsprogrammer og skabe balance mellem beskyttelse, compliance og forretningens behov.
Steffen har arbejdet indgående med governance og compliance som integrerede elementer i udviklings- og driftsprocesser, hvor sikkerhed tænkes ind som en naturlig del af organisationens måde at arbejde på.
Han er kendt for sin evne til at kombinere strategisk overblik med praktisk implementering og har en pragmatisk tilgang til sikkerhed, hvor løsninger altid tilpasses organisationens virkelighed, formål og modenhed.
I de seneste fire år har han haft ansvaret for cyber- og informationssikkerheden i Danmarks væbnede styrker. Erfaringen har givet ham en dyb forståelse for både governance, risikostyring og teknisk implementering. Hans baggrund som elektronik- og IT-ingeniør giver ham samtidig et skarpt blik for de praktiske udfordringer, når sikkerhedsinitiativer skal implementeres i komplekse organisationer.
Tidligere har Steffen været Senior Manager hos Deloitte, hvor han fungerede som programleder for analyse og implementering hos primært offentlige kunder. Før det ledede han implementering og drift af sikkerhedsinitiativer i udviklingen af satellitroutere til passagerfly – et arbejde, der skulle sikre compliance i en højreguleret sektor med kunder som Airbus og Boeing.
Steffen er drevet af at skabe sikkerhed, der fungerer i praksis – med tydelig ledelseskommunikation, aktiv inddragelse af de rette interessenter og en velbalanceret sammenhæng mellem effekt og omkostning.