Hjælp til trængte SAP-kunder

Skrevet af
Globeteam
Presse

Del indlæg

Globeteam etablerer nyt SAP-team med den erfarne SAP-ekspert Christian Veng i spidsen

Konsulenthuset Globeteam etablerer nu et særligt team med den erfarne SAP-ekspert Christian Veng i spidsen, som skal hjælpe de virksomheder, der inden for de næste tre til fem år skal overgå til den nye SAP-platform SAP S/4HANA.

”For udenforstående kan det lyde meget teknisk og uforståeligt. Men rigtig mange virksomheder er i en meget svær situation, hvor de skal have flyttet digitaliseringen af deres kritiske forretningsprocesser over på den nye og markant forbedrede platform, som SAP har udviklet, hvilket også betyder, at der er sat udløbsdato for, hvornår alle tidligere SAP-løsninger supporteres. Der er tale om et digitalt kvantespring og i de fleste tilfælde kombineret med en cloud transition af it-platformen. Så det er virkelig en stor forretningskritisk opgave for mange virksomheder,” fortæller Christian Veng.

Han er 1. oktober blevet en del af Globeteam, hvor han netop skal håndtere store kunders overgang til den nye SAP-platform.

Globeteams nye SAP-ekspert kommer fra en stilling som director hos Deloitte Consulting, hvor han de seneste fem år har arbejdet intensivt med SAP i et hav af forskellige store projekter på globalt plan. Her har han været med i alle dele af processen; fra business case over  implementering til hosting. Christian Veng er uddannet MSc i Computer Science og har udover Deloitte også arbejdet med SAP og it-rådgivning hos store spillere som KMD og IBM

”Størstedelen af de danske virksomheder, som i dag bruger SAP i sine forretningsprocesser, skal tage stilling til, hvordan de vil migrere til den nye platform. Og med en tidshorisont på fem år, er det allerede nu, vi skal i gang med at se på, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe nye og eksisterende kunder med den transformation, så det bliver så gnidningsfrit som muligt. Det er en proces, jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang med,” siger Christian Veng.

Christian Veng forklarer, at det handler om at positionere Globeteams ydelser til at understøtte transformationen og den fremtidige drift på kundesiden.

”Når store projekter leveres, stiller leverandøren krav til kundens IT-organisation og leverancer, der ikke leveres af deres SAP partner. Disse er ofte svære at leve op til i en i forvejen travl organisation. Det er netop her, at Globeteam vil tilbyde sine ydelser inden for fx cloud, sikkerhed og compliance samt datahåndtering og systemintegration,” siger Christian Veng.

Globeteams CEO, Claus Moldow, er glad for, at det er lykkedes at få Christian Veng i spidsen for teamet, der skal støtte op omkring kundernes transformation til den nye SAP-platform.

”Christian Veng kommer med stærke kompetencer inden for både it-rådgivning og SAP. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at han er den helt rette til at hjælpe vores kunder med komplet SAP-rådgivning og med at finde netop de it-løsninger og infrastrukturer, der passer bedst til den enkelte virksomhed. Vi er meget glade for nu at have fået Christian Veng med på holdet og kunne tilbyde vores kunder dette høje niveau af rådgivning i blandt andet den nye SAP-platform,” siger han.

Claus Moldow ser samtidig også en række synergier med de øvrige aktiviteter i Globeteam.

”De kompetencer, som Christian Veng bringer med ind, vil helt sikkert også kunne bruges i en række sammenhænge, ligesom jeg er helt sikker på, at han også vil blive inspireret af vores mange andre højspecialiserede konsulenter og de indsigter, de sidder med,” siger Claus Moldow.

For yderligere oplysninger kontakt Morten Huse Eikrem-Jeppesen, PressConnect, mobil 53 85 07 70

Om Globeteam

Globeteam er et topspecialiseret konsulenthus, som hjælper med at optimere IT- og forretningspotentialer med afsæt i digitalisering, dyb teknisk specialisering og solid forretningsforståelse.

Globeteam tilbyder ydelser inden for management consulting, infrastruktur, udvikling og cyber- og informationssikkerhed. 

Læs mere om Globeteam 

Andre læste også
22. marts 2024
“Som konsulenter bliver vi betalt for at sige vores mening”
Jesper Krogh er seniorkonsulent i Globeteam, hvor han for nylig fejrede 10-års jubilæum. Her fortæller han om ungdomsaspirationer, fascinationen af infrastruktur og om at tage førerkasketten på.
5. marts 2024
Kom til formiddagsseminar om Copilot for Microsoft 365 den 9. april
Kom godt & sikkert fra start med Copilot for Microsoft 365. Få gode råd til den tekniske & organisatoriske implementering & hør erfaringer fra kundeprojekter
19. februar 2024
Deltag i sikkerhedsseminar d. 12. marts kl. 9-12
I samarbejde med Microsoft og BlueVoyant inviterer Globeteam til sikkerhedsseminar. Deltag og bliv klogere på, hvorfor komplekse trusler kræver holistisk beskyttelse.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler