Kursus

Beredskab og Krisehåndtering i OT

Vi lever i en verden, hvor trusler er mere uforudsigelige og komplekse end nogensinde før. Og hvor hvert sekund tæller, når krisen rammer. Det er derfor afgørende at have et robust beredskab på plads, før en krise rammer. På dette kursus bliver du klogere på, hvorfor samspillet mellem beredskab, krisehåndtering og de operationelle miljøer (OT) har afgørende betydning for evnen til at forberede og komme sikkert igennem hændelser og kriser.

Varighed

2 dage

Pris i DKK

11.500,-

Sprog

Dansk

Tilmeld dig nu

Tilmeld dig Globeteams nyhedsbrev og få nyheder og invitationer til webinarer og events direkte i din indbakke.

Kursus i beredskab og krisehåndtering

Uanset om det er et cyberangreb, en naturkatastrofe eller en anden form for uforudset hændelse, er det vigtigt at være forberedt! Det betyder, at du har en plan klar, der kan udfoldes øjeblikkeligt, så I minimerer forstyrrelser og skader på virksomheden. 

På dette kursus får du indsigt i problematikker og synergier på tværs af organisationen, så du efterfølgende kan sikre, at jeres procedurer, planer og tilgange forankres bredt.

”Øvelse gør mester” er et godt dansk ordsprog. Og indenfor beredskab og krisehåndtering er det helt afgørende, at man får øvet scenarier relateret til de krævede sikkerhedskrav og foranstaltninger. På kurset arbejder vi derfor med cases og øvelser, hvor teoretiske rammer integreres med praktiske scenarier, som du kan implementere, når du kommer tilbage til din organisation. Vi fokuserer ligeledes på, hvordan effektiv intern og ekstern kommunikation spiller en vigtig rolle for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere både før, under og efter en sikkerhedshændelse.

Kurset – der er et 2-dages kursus – er for alle, der ønsker at komme på forkant med og forstå truslerne mod OT-miljøerne, samt hvad beredskab, sikringsforanstaltninger, træning og forståelse på tværs af organisationen kan gøre for organisationens evne til at komme godt videre.

Der vil være fokus på NIS2 og Critical Entities Resilience-direktivet (CER-direktivet), der begge forventes at træde i kraft i dansk ret i 2025. NIS2-direktivet har til formål at øge kravene til beskyttelse af samfundsvigtig infrastruktur i det digitale domæne, hvor CER-direktivet har samme formål i det fysiske domæne.

Der er ingen krav til kundskaber for deltagelse på kurset, men der er fokus på snitflader mellem beredskab/krisehåndtering og OT. Det kan derfor være en fordel, at du arbejder i en virksomhed med OT-miljø, når vi bringer udfordringer og løsninger i spil.

Indhold

Vi kommer igennem disse emner på kurset:

Både NIS2 og CER er målrettet grundlæggende og fornuftige sikkerhedstiltag/foranstaltninger. Derfor kan kursister, der ikke skal leve op til direktiverne, også drage nytte af kursets indhold.

Udbytte

Det får du med hjem:

Målgruppe

Ledere og medarbejdere i både private og offentlige virksomheder/organisationer, der ønsker at blive klogere på, hvorfor samspillet mellem beredskab, krisehåndtering og de operationelle miljøer har afgørende betydning for evnen til at forberede og komme sikkert igennem hændelser og kriser.

Din titel kan være, men er ikke begrænset til: CIO, COO, CPO, CMO, CISO, Enterprise Architect, IT-chef, IT-sikkerhedsansvarlig, IT-projektleder, OT Manager, Risk Manager, Facility Manager m.m.

Praktisk info

Undervisere på dette kursus

Esbern Stig Møller er senior risiko- og sikkerhedsrådgiver i Globeteam med særlige kompetencer indenfor fysisk sikkerhed, beredskab og krisestyring. Esbern har fokus på trusselsbilledet, helhedsorienteret risikooverblik og samspillet mellem drift- og beredskabsorganisationen og rådgiver både offentlige og private virksomheder.

Esbern har 30 års erfaring fra henholdsvis forsvaret og politiet, hvor han har fungeret som leder på flere niveauer. Herfra har han også stor undervisningserfaring, ligesom han er uddannet på CBS i virksomheds- og projektledelse.

Esbern har arbejdet med risiko og sårbarhedsvurderinger hele sit arbejdsliv og haft ansvar for etablering af fysisk sikkerhed og procedurer for bl.a. kongehuset, ministre, regeringsbygninger, truede personer samt rådgivet kritisk, nationale infrastruktursektorer.

Læs interview med Esbern Stig Møller

Iben er Senior Sikkerhedsarkitekt og Sikkerhedsrådgiver i Globeteam og har arbejdet med sikkerhed stort set hele sin karriere. Hun er oprindeligt uddannet politibetjent og har efterforsket en bred type af sager på alt fra telefoner til servere. Derudover har hun arbejdet med rådgivning af alle typer af faglige profiler – fra CIO, CISO til infrastruktur teknikere og it-support, ligesom hun er certificeret PECB-underviser inden for diciplinerne: Lead Cybersecurity Manager og Cyber Information Security Manager.

Iben har i de senere år arbejdet intensivt med sikringsforanstaltninger i OT miljøer, og nøje undersøgt, hvor snitfladerne mellem IT og OT har styrker og svagheder. Forankring af cybersikkerhed i en organisatorisk kontekst, ofte via ISMS (Information Security Management System) er i fokus for mange af hendes opgaver.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler