Studentermedhjælper: Business support for områdedirektør

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

Vi søger en udadvendt og effektiv studentermedhjælper til at supportere ledelsesteamet i vores driftsenhed, Globeteam Managed Services

Er du dygtig til at jonglere flere opgaver ad gangen, er du struktureret og produktiv på komplekse arbejdsopgaver, og tager du gerne styring, når der skal leveres i teams? Så er det måske dig, vi søger.

Managed Services er en ny afdeling i Globeteam, der er sat i verden for at levere Managed services – eller ”IT Forvaltning” – for de af vores kunder, der ønsker styring og vedligeholdelse af deres IT-infrastruktur og -systemer. Som leverandør af denne type service er vi ansvarlige for udvikling, vedligeholdelse, drift og overvågning af kundens IT og leverer den nødvendige tekniske og funktionelle support til kundens forretning.

Om stillingen 

Som vores nye studentermedhjælper kommer du til at arbejde tæt sammen med ledelsen på en række projekter inden for organisation og IT-leverancer. Her vil du have en koordinerende rolle med ansvar for en række centrale administrative ledelsesopgaver samt yde praktisk support til ledelsesteamet. Dermed skal du være med til at sikre, at vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere oplever en effektiv og fokuseret fremdrift i projekterne.

Du vil indgå i en organisation på p.t. +18 kollegaer, ledet af et team på 1 direktør og en VP. Du vil referere til vores direktør, og vi vil sikre, at du både kan have et spændende job parallelt med, at du har mulighed for at fokusere på dit studie.

Ansvarsområder

Stillingen giver dig et unikt springbræt til at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Opgaverne spænder over:

  • Støtte med analysearbejde og præsentationsmateriale til kunder, ledelse og kollegaer.
  • Support på kommunikationsmateriale til interne interessenter.
  • Support af øvrige administrative opgaver som støtte til direktøren på de løbende initiativer.
  • Ad-hoc projektstøtte på tværs af projekter, herunder udvikling af beslutningsmateriale, fremdriftsrapportering og opgavekoordinering.
  • Koordinering og opfølgning på leverancer fra og i ledelsesteamet.

Kvalifikationer

Dine faglige kompetencer og erfaring er selvfølgelig vigtig, men det er også din personlighed, der gør forskellen hos Globeteam. Af faglige kvalifikationer lægger vi vægt på:

  • Ideelt set er du i gang med det sidste år af din bachelor eller første år af din kandidatuddannelse inden for en relevant uddannelse inden for økonomi, finans, business eller IT.
  • High-performer med gode akademiske resultater.
  • Stærke analytiske evner.
  • Stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, med evnen til at interagere effektivt med interessenter.
  • Grundlæggende forståelse af IT-teknologiske funktioner.
  • Rigtig god erfaring med PowerPoint, Excel og storytelling.
  • Meget gode kundskaber i et af de skandinaviske sprog og engelsk.
  • Du er selvstændig med gode samarbejdsevner og har et nysgerrigt mindset.

Vi tilbyder 

  • En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og hurtigt voksende virksomhed.
  • Dygtige kolleger i et stærkt og dedikeret team.
  • Højt til loftet og stor fokus på trivsel og sociale aktiviteter.
  • Konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesforhold.
  • Mulighed for professionel udvikling og videreuddannelse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Holger Brøns Jensen på mail: hbj@globeteam.com eller mobil: +45 6191 3693

Er du interesseret, så send din ansøgning og dit CV samt et overblik over dine karakterer til os senest den 30. september. Ansøgninger behandles dog løbende, og vi tillader os at lukke processen, når den rette kandidat er fundet, så send derfor hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Om Globeteam

Globeteam er et specialiseret IT-konsulenthus i vækst, som hjælper med at optimere vores kunders IT- og forretningspotentiale med afsæt i digitalisering, teknisk specialisering og forretningsforståelse. Globeteam tilbyder ydelser inden for management consulting, infrastruktur, udvikling samt cyber- og informationssikkerhed.

Vi bor i Virum, tæt på Sorgenfri station (S-tog), som ligger i en gåafstand på ca. 5 minutter fra kontoret.

Andre læste også
28. november 2023
Globeteam udvider sin forretning i Jylland
Det danske konsulenthus Globeteam gør nu klar til en stor jysk/fynsk satsning, hvor selskabet over de næste tre år forventer at indgå samarbejde med omkring 40 nye konsulenter.
22. november 2023
Ny kursusenhed skal klæde virksomheder bedre på
Det danske konsulenthus Globeteam etablerer nu en selvstændig kursusenhed, GlobeAcademy, hvor virksomheder skal klædes endnu bedre på til at håndtere de stadig større krav og den øgede kompleksitet i forhold til f.eks. IT-sikkerhed.
13. oktober 2023
Globeteam Enters into a Strategic Partnership with BlueVoyant
Globeteam, has entered a strategic partnership with the global IT security company BlueVoyant, which is considered a world leader in providing ongoing security monitoring using Microsoft Security products.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler