Om Globeteam

Stillingsopslag: Faktureringsansvarlig til Globeteam

Faktureringsansvarlig med fokus på T&M

Globeteam søger en fuldtids faktureringsansvarlig, der vil have ansvaret for fakturering af alle vores kundeprojekter, abonnementer, konsulenthonorar m.m.

Hvorfor søge job hos os?

Du bliver en del af en kompetent økonomifunktion. Da vi er et lille team, vil du kunne komme i berøring med mange forskellige områder indenfor økonomi og regnskab. Fælles for os alle er, at vi sætter en stor ære i at tilgå bogholderiet med stor omhyggelighed og præcision.

Din arbejdsplads er vores kontor i Virum, hvorfra du, i et tæt samarbejde med dine kollegaer, skal bidrage til at holde bogholderiet i systematisk orden samt yde den bedst mulige service til vores kunder, konsulenter og resten af huset.

Arbejdsopgaver:

  • Fakturering af T&M projekter
  • Udarbejdelse og afregning af konsulenthonorar
  • Bogføring
  • Diverse afstemninger og klargøring til månedsregnskab
  • Diverse ad hoc-opgaver

Kvalifikationer:

  • Mange års erfaring med fakturering af T&M
  • Stor erfaring med bogføring
  • Kendskab til Maconomy er en fordel
  • Rutineret Microsoft Excel bruger

Derudover er det et krav, at du er meget systematisk og detaljeorienteret, således du kan opretholde et knivskarpt overblik over hele Globeteams fakturering, hvilket inkluderer at huske alle de særlige aftaler, der bliver indgået med såvel konsulenter som kunder.

Det er ligeledes vigtigt, at du er omhyggelig, grundig samt serviceminded, da du vil have en del kontakt med alle vores kunder samt vores konsulenter.

Tiltrædelse snarest muligt.

Samtaler vil blive afholdt løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV til pda@globeteam.com.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Philip Dall på mobil 3029 3366 eller e-mail: pda@globeteam.com.

Om Globeteam:

Globeteam er et topspecialiseret konsulenthus i stærk vækst, som hjælper med at optimere IT- og forretningspotentialer med afsæt i digitalisering, dyb teknisk specialisering og solid forretningsforståelse. Globeteam tilbyder ydelser inden for business consulting, infrastruktur, udvikling samt cyber- og informationssikkerhed.

Se mere på www.globeteam.com

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler

Tilmeld

Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?