Mød Globeteams strategiteam og læs om deres kompetencer

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

Hvem er Globeteams strategiteam?

Globeteams strategiteam leverer rådgivning om og ledelse af digitalisering af organisationer. Teamet består i dag af 12 erfarne managementkonsulenter og projektledere, som jævnligt mødes for faglig sparring og vidensdeling, og som billederne også viser til en hyggelig “get-together”. Men hvem er de, og hvad kendetegner teamets konsulentopgaver?     

Teamets konsulenter leverer  

  • Rådgivning om strategi, organisation og processer – og hjælper dermed med at få sat retning på, skabe rammer for og sikre relevans af digitale tiltag 
  • Ledelse af digitale programmer og projekter både forretningsmæssigt og teknisk – så de digitale ambitioner realiseres 
  • Rådgivning om sikkerhed og compliance – så de digitale løsninger er robuste 

Vi arbejder således hele tiden i krydsfeltet mellem forretning og IT. Nogle gange med vægten meget på forretningen og dens behov og fokus, andre gange med vægten på tekniske løsninger, som kan muliggøre forretningsmæssige forbedringer,” siger Jesper Vraa Nielsen, som er leder af Globeteams strategiteam. 

 Konsulenter med stor ekspertise og erfaring

Globeteams strategiteam adskiller sig fra typiske konsulentfirmaer ved, at de ikke har nogen juniorfolk – teamet rummer udelukkende seniorkonsulenter. Teamet består i dag af 12 konsulenter, som alle har 15-30 års konsulenterfaring.  

Vi har arbejdet for de store spillere i branchen, vi har siddet i ledende roller på kundesiden, og vi har haft mange forskellige roller i organisationer og projekter, så erfaringsbasen er stor, bred og dyb,” siger Jesper Vraa Nielsen. 

Hos Globeteam er vi en helt flad organisation. Den konsulent som kunderne taler med i de indledende sonderinger, er også den, der løser opgaven – ofte i et samspil med andre konsulenter fra teamet. Teamets konsulenter deler konstant viden på tværs af projekter og kompetencer.  

Reel forankring og forandring i organisationen

Teamet tror på, at blandingen af erfaring og dybt kendskab til metoder giver en unik mulighed for at gennemføre projekter, hvor de ikke er bundet af en rigid metode.  

Vi bruger det bedste fra metoderne og kobler det med vores erfaring for, hvordan man får tingene gjort på en måde, der både er effektiv og skaber reel forankring og forandring i organisationen. Når man både har erfaring og er fagligt opdateret, kan man nemmere være en solid og troværdig rådgiver i krævende projekter,” slutter Jesper Vraa Nielsen.  

Strategiteamet

På billedet ses: Peter Læssøe, Inge Bograd, Kristian Præstgaard, Helge Skov Djernes, Jesper Vraa Nielsen, Per Andreasen, Steen Melin, Mark Breitner, Henrik Gissel Szokody (account manager),
Peter Birkedal, Lars Holm Sørensen, John Tronborg og Allan Houmann Nilsen mangler på billedet.

Dommerpanel Game Jam 2019

Andre læste også
9. december 2024

Globeteam

Glædelig jul og tak for 2024
Traditionen tro har vi brugt årets julegavebudget på at to støtte initiativer, som gør en forskel for børn og unge. Nærmere bestemt er du med årets juledonation med til at støtte Danske Hospitalsklovne og Røde Kors’ julehjælp.
20. november 2024

Globeteam

Mød Mia Holm Rasmussen
Læs interview med Mia Holm Rasmussen, der er den drivende kraft i at styrke Globeteams position som Microsoft Cloud Solution Provider (CSP-partner)
14. november 2024

Globeteam

Globeteam bliver partner i Apple Consultants Network
Globeteam har indgået en partnerskabsaftale med Apple, der sikrer, at Globeteam på allerhøjeste niveau kan rådgive og tilbyde løsninger, der integrerer Mac mere effektivt og sikkert i Microsoft-dominerede miljøer.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler