Leadkonverterings Manager og inhouse mødebooker

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

Vi søger en mødebooker, som i tæt samarbejde med vores marketing- og salgsafdeling skal hjælpe med at understøtte og styrke vores salgsinitiativer

Trives du med at række ud til virksomheder, lytte og opbygge relationer? Brænder du for at kvalificere leads og sikre, at der kommer relevante salgsmøder i kalenderen? Kan du stå imod et nej tak og fortsat holde kadencen? Så er du en oplagt kandidat til stillingen som Globeteams nye Leadkonverterings Manager og inhouse mødebooker.

Hos Globeteam afholder vi løbende faglige seminarer, webinarer m.m. og skaber mange leads via vores marketing- og salgsaktiviteter. Så mange, at vi mangler en person, som kan være med til at forædle vores leads og ringe ud og lukke mødeaftaler. Vi søger derfor en mødebooker, som i tæt samarbejde med vores marketing- og salgsafdeling skal hjælpe med at understøtte og styrke vores salgsinitiativer.

Du kommer til at sidde i Globeteams marketingafdeling, som i tæt samarbejde med vores fagligt stærke konsulenter og sælgere, planlægger og eksekverer kampagner inden for områder som sikkerhed, compliance, IT-infrastruktur, udvikling og AI.

I Globeteam anvender vi marketing automation-værktøjet Hubspot, som vi i øjeblikket er ved at integrere til vores CRM-system, Dynamics 365, for at skabe en mere strømlinet og automatiseret proces for håndtering af marketingleads og salgskvalificering af kundeemner.

Om stillingen

Vi søger en inhouse mødebooker med IT- og forretningsforståelse til at supplere vores marketing- og salgsafdeling. Din opgave vil være at kvalificere leads bl.a. fra vores inbound aktiviteter og sikre relevante og kvalificerede møder med B2B kunder. Men også at identificere potentielle kunder og sikre deltagere til vores seminarer og kurser i GlobeAcademy regi.

Dine primære opgaver

  • Arbejde med telemarketing og ringe ud til såvel kolde som varmere leadsModning af leads, så sælgerne arbejder med de mest relevante kundeemner
  • Identificere potentielle deltagere til vores aktiviteter og kurser
  • Opbygge relationer og forstå virksomheders behov
  • Planlægge og koordinere møder med potentielle B2B-kunder
  • Opdatere CRM-systemet med relevante oplysninger

Kvalifikationer

  • Dyb erfaring med mødebooking indenfor IT- og konsulentydelser
  • Kan stå imod et ”nej tak” og fortsat holde kadencen
  • Gode kommunikationsevner, er lydhør og inspirerende at tale med
  • Evner at kommunikere med både IT- og forretningsleddet og afdække deres behov
  • Forståelse for IT-branchen og teknologiske tendenser
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med brugen af CRM-systemer

Hvad Globeteam tilbyder

Hos Globeteam bliver du del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har ”næsen i sporet”, samtidig med at vi går op i at have det sjovt. Vi gør meget for at sikre, at vi alle trives; både fagligt og socialt. Derfor holder vi bl.a. månedlige 1-til-1 møder mellem medarbejder og nærmeste leder og mødes jævnligt til sociale aktiviteter som fx middag, petanque, minigolf og meget andet. Desuden afholdes der hvert år julefrokost, forårskur, sommerkur mv. for både konsulenter og fastansatte i huset.

Udover dette er Globeteam også karakteriseret ved:

  • At have gode og hjælpsomme kollegaer
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø
  • En attraktiv løn
  • Frokost- og snackordning
  • Fleksible mødetider
  • Selvstændighed med mulighed for at præge egen hverdag

”Arbejdslivet i Globeteam byder på høj fleksibilitet, spændende ansvarsområder og et super kollegialt miljø, hvilket man som medarbejder har stor indflydelse på at præge. Jeg vægter især diversitet i arbejdsopgaver, frihed under ansvar samt udviklingsmuligheder højt, hvorfor valg af arbejdsplads netop faldt på Globeteam.” – Mads Lundbech Johnsen, Financial Controller i Globeteam.

Om Globeteam

Globeteam er et topspecialiseret konsulenthus i stærk vækst, som hjælper med at optimere IT- og forretningspotentialer med afsæt i digitalisering, dyb teknisk specialisering og solid forretningsforståelse. Vi tilbyder ydelser inden for business consulting, infrastruktur, udvikling samt cyber- og informationssikkerhed, hvor vores ca. 180 konsulenter dagligt arbejder for at løse kundernes mest komplekse problemstillinger. Både inden for det offentlige og private.

Læs mere om Globeteam

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send dit CV direkte til HR Direktør Philip Dall på pda@globeteam.com. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os dit CV allerede i dag, hvis du synes Globeteam kunne være der, hvor du skal fortsætte din karriere.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive til Kirsten Nielsen på e-mail kin@globeteam.com eller ringe på mobil +45 2873 2820.

Andre læste også
10. juni 2024
Globeteam kommer ud af 2023 med et flot resultat
Globeteam er kommet solidt ud af 2023 med en omsætning på 392 mio. kr., som er en vækst på 14,3 pct. i forhold til 2022, og en indtjening efter skat på 36,5 mio. kr.
23. maj 2024
Globeteam introducerer nyskabende hybrid management platform
Globeteam har udviklet en hybrid management platform i et tæt samarbejde med Microsoft. Dette strategiske skridt markerer et vigtigt punkt i Globeteams fortsatte bestræbelser på at hjælpe vores kunder til at reducere omkostninger gennem innovativ teknologi, samt højne sikkerheden og opnå solid driftsstabilitet hos
8. maj 2024
Microsoft CSP specialist til Globeteam Managed Services
I rollen som Microsoft CSP specialist vil du, i samarbejde med vores kunder og resten af Managed Services holdet, være ansvarlig for at administrere og optimere kundernes Microsoft CSP-abonnementer og -tjenester

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler