Om Globeteam

Kunstig intelligens er på dagsordenen i kommunerne. Artikel bragt i ITWatch med interview af Mikkel Hempel

Nye teknologier som kunstig intelligens var et af hovedtemaerne på årets Digitaliseringsmesse i Odense. Her kunne deltagere fra kommuner, regioner og staten blandt andet møde Globeteams chatbot-løsninger, og høre Syddjurs Kommunes projektleder Dorte Ougaard Kristensen fortælle om deres erfaringer med en chatbot i it-afdelingen.

 IT Watch lyttede med og interviewede bagefter Globeteams Mikkel Hempel. Læs uddrag af artiklen neden for.

Artiklen er bragt i ITWatch den 28.09.18, af Maria Broe Trustrup Hansen

En gruppe kommunale medarbejdere klemmer sig ind i Globeteams stand på Digitaliseringsmessen i Odense. It-arkitekt Mikkel Hempel er ved at forklare, hvordan nybagte forældre kan få svar på, hvornår deres baby må begynde at bruge sut, uden at forældrene behøver at ringe til sundhedsplejersken, men blot ved at spørge kommunens chatbot.”Her kan I se, hvordan chatboten virker. Man skal først træne den ved at give den nogle eksempler på spørgsmål, som den kunne få, og så kan den bagefter svare på spørgsmål om emnet,” forklarer Mikkel Hempel.

En af de andre kommuner, som er i gang med at udnytte kunstig intelligens, er Syddjurs Kommune. Her har man sammen med Globeteam startet et pilotprojekt med en chatbot i it-afdelingen. Chatbotten kan eksempelvis svare på de gængse it-spørgsmål fra medarbejderne og hjælpe med at finde de rigtige manualer.

Chatbotten testes i øjeblikket på en udvalgt skare af medarbejdere i kommunen, men tanken er at udbrede den interne løsning til alle ansatte. På sigt vil Syddjurs Kommune gerne lave chatbots, der henvender sig til borgerne, eksempelvis som man har gjort i Roskilde, hvor man har udviklet en tilflytter-chatbot.

Hos Syddjurs Kommune er en af fordelene ved chatbotten, at den er tilgængelig 24/7, så den kan bruges, så man også kan få hjælp, når it-medarbejderne har fri. Derudover tager den de små spørgsmål væk fra it-afdelingen, som derfor har mere tid til at tage sig af de komplicerede opgaver.

Hos Globeteam oplever man generelt en stigende interesse hos kommunerne for løsninger med kunstig intelligens, og stemningen er den samme, hvis man eksempelvis spørger konsulenthusene Devoteam eller Pwc, der også er repræsenteret på messen i Odense. Meldingen er dog også, at kommunerne stadig er i den spæde, søgende fase og endnu ikke har kortlagt, hvordan man kan og vil bruge kunstig intelligens.

“Alle synes, at det er interessant, men det gælder om at gøre det konkret – hvad er det, kunstig intelligens kan gøre for den enkelte kommune? Mange gange ser vi i forhold til chabots, at udfordringen er, at kommunen gerne vil have en chatbot, men de har ikke gjort sig nogle tanker om, hvad formålet med chatbotten er. Man mangler at få klarlagt, hvilken værdi chatbotten skal give, og hvad den konkret skal hjælpe med,” siger Mikkel Hempel fra Globeteam.

Læs artiklen her. Ønsker du at læse hele artiklen, tilbyder ITWatch et gratis og uforpligtende prøveabonnement i 14 dage. Du skal blot indtaste navn og e-mail.

Globeteam har hjulpet Syddjurs Kommune med at etablere chatbotplatformen. Læs mere om projektet i nyhedsbrev fra Digitaliseringsmessen her

Vil du høre mere om Globeteams løsninger, og hvordan vi kan hjælpe jer med at komme i mål med en chatbot-løsning, så kontakt Mikkel Hempel, Per Andreasen eller Nick Rishøj Danmand.

Globeteam tilbyder ydelser inden for og på tværs af tre hovedområder

Business model

skab sammenhæng mellem it og forretning

Globeteam hjælper dig med at optimere værdien af dine it-løsninger ved at sikre, at de understøtter forretningens

strategi og vision

Optimer og moderniser din
IT-INFRASTRUKTUR 

Globeteam sikrer dig en velfungerende it-infrastruktur, så du opnår en mere stabil drift og øget medarbejdereffektivitet

understøt forretningen med en skræddersyet it-løsning

Globeteam tilbyder assistance til at udvikle eller tilpasse it-løsninger, som møder forretningens specifikke behov


Er du Interesseret i at høre mere?

Få vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og bliv inspireret af spændende kundehistorier

Email

Fornavn

Efternavn

Virksomhed



Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?