Vores Konsulenter

Vivian Thomsen

  • Team: Business Consulting
  • Stilling: Konsulent
  • Telefon: +45 7026 2970
  • Mobil: +45 5354 1530
  • E-mail: vit@globeteam.com

Vivian Thomsen arbejder som forretningskonsulent, program-projektleder og rådgiver.

Hun har gennem mere end 25 år arbejdet med forretningsdrevet digitalisering, organisationsudvikling, udvikling af projektkulturer, porteføljeledelse og implementering af forretningskritiske IT-projekter.

Før Globeteam har Vivian arbejdet som konsulent hos PA Consulting, Oracle Consulting og IBM. Derudover har hun haft lederjobs hos Dong Energy, Region Hovedstaden CIMT og Oracle Consulting. Derigennem har hun opnået indsigt i mange forskellige brancher og kender de typiske kunde- og leverandørperspektiver i projekter og udbudsprocesser.

Gennem sine forskellige roller som forretningskonsulent, portefølje- og projektchef, styregruppemedlem, linjeleder, mentor og som udøvende programleder har Vivian opnået stor forståelse for de organisatoriske dynamikker og dilemmaer. Ved at koble hendes indsigt i IT, agile metoder, processer og strategi, omsætter Vivian, i tæt samspil med organisationen, strategien til initiativer, der kan handles på, og leder projekterne så forandringerne gennemføres og gevinsterne fastholdes.

Hun har haft ansvaret for komplekse projekter med interessenter med forskellige ønsker og perspektiver. Hun har ofte fungeret som sparringspartner for både ledelse, projektledere og medarbejdere, når projekter har været ude af kontrol, eller når der har været brug for at få udvikling, it-drift og forretning til at spille bedre sammen, når forandringer skulle gennemføres.

Hun vil altid have fokus på gevinsterne/værdien for organisationen og kunderne/borgerne. Som person er Vivian udadvendt, hun formår at inspirere og skabe et positivt samspil med sine samarbejdspartnere, så løsningerne findes og bliver forankret i organisationen.

Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?